Der er opstået tvivl om, hvem der egentlig har ansvaret for at komme til bunds i en af de største skandalesager i den danske erhvervshistorie, Danske Banks hvidvask af milliarder af euro gennem sin estiske filial.
Det estiske finanstilsyn mener nemlig, at det danske finanstilsyn har hovedansvaret for at komme til bunds i sagen og omvendt. Det skriver Jyllands-Posten Erhverv ifølge Ritzau Finans.
I to forskellige interviews til avisen har de to tilsynstopchefer fortalt to forskellige ting.
- Det er ligesom i en amerikansk film, hvor politivognen stopper, når nogen kører ind i en anden stat, og hvor der er en vogn på den anden side, der tager over, har Jesper Berg, topchef for Finanstilsynet i Danmark, sagt med henvisning til, at det danske finanstilsyn ikke kan undersøge hvidvasksagen, da den er foregået i et andet land.
Den udlægning skyder den estiske tilsynschef, Kilvar Kessler, dog ned. Han mener derimod, at hvidvasksagen bør være en del af det danske tilsyns kontrol med Danske Banks risici.
- Du kan ikke skære en del af risikokontrollen ud af dit tilsyn.
- Det hjemlige finanstilsyn har overblikket over den overordnede risikokontrol og derfor naturligvis også ansvaret for den, siger den estiske tilsynschef, der samtidig slår det fast, at det estiske tilsyn allerede i 2015 lukkede sin undersøgelse af sagen.
Usikkerheden om det konkrete ansvar får SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til at kræve et nyt hastesamråd i sagen, så den danske regering kan få afklaret med den estiske, hvem der tager sig af hvad i forhold til denne sag, skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Sagen om Danske Bank er blevet oprullet af Berlingske Business, der siden 2017 har afsløret, hvordan Danske Bank i Estland har vasket milliarder euro hvide.
Og at Danske Banks absolutte top i årevis var opmærksom på problemet uden at handle på det.
Venstre: Uacceptabelt
Regeringspartiet Venstres erhvervspolitiske ordfører, Torsten Schack Pedersen, vil afkræve Erhvervsministeriet et hurtigt svar på, om det er det danske eller estiske finanstilsyn, der skal undersøge og potentielt straffe Danske Bank i den store sag om hvidvaskning.
- Det kan ikke passe, at sådan en sag kan falde ned mellem to stole. Der må være en fuldstændig klarhed over, hvem der tager sig af hvad.
- Den opfattelse, vi er blevet bibragt herhjemme er, at de estiske myndigheder tager sig af det. Og nu siger esterne, at det er de danske. Det går jo ikke. Der må komme en afklaring. Og den skal komme lynhurtigt, så opgaven bliver løst, siger Torsten Schack Pedersen.
Et samråd fredag viste, at både justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mener, at det estiske finanstilsyn har ansvaret for at undersøge den hvidvask af milliarder af euro, der er sket via Danske Banks filial i Estland.
Torsten Schack Pedersen vil nu gå til Erhvervsministeriet.
- Jeg vil rejse dette her over for erhvervsministeren, så det kan blive afklaret så hurtigt som muligt. Hvis alle regner med, at det er andres ansvar, så sker der ingenting.
- Jeg er optaget af, at sagen bliver undersøgt til bunds af de relevante myndigheder. Lige meget om det er estiske eller danske, siger Torsten Schack Pedersen.
Kofod: EU-Kommissionen må tage stilling
Medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod (S) vil have EU-Kommissionen til at tage stilling, så Danske Bank ikke slipper, fordi myndighederne spiller sorteper om opgaven.
- Det er en skændsel, at to nationale myndigheder sidder og peger fingre ad hinanden, mens Danske Bank sidder og griner i skægget. Det er helt grotesk.
- Så EU-Kommissionen må på banen og afklare, hvilken myndighed der har ansvaret, siger Jeppe Kofod.
Jeppe Kofod vil nu stille officielle spørgsmål til EU-Kommissionen, hvis svar så vil være bindende for, hvilken myndighed der skal håndtere Danske Bank-sagen. Samt hvordan alle sager af typen skal håndteres.
- Vi har set gang på gang, at sådanne sager går tabt, fordi de nationale myndigheder ikke kan blive enige. Så nu må vi have afklaret, hvem der har ansvaret.
- Næsten alle sager med grådige banker er internationale, så det er et systemisk problem dette her, siger Jeppe Kofod.
EU-landene har ingen problemer med at samarbejde, når det kommer til eksempelvis narkokriminalitet. Men det halter, når det kommer til økonomiske kriminalitet.
- Man tager ikke finansiel kriminalitet alvorligt nok. Vi kan finde ud af at lave paskontrol, når det er nødvendigt.
- Men vi kan ikke finde ud af at samarbejde, når der bliver svindlet for milliarder. Det afspejler, at lovgivningen og samarbejdet ikke er stærkt nok, når det kommer til kriminelle banker.
- Det er grotesk, at grådige banker og svindlere har let spil, men almindelige borgere skal følge reglerne og bliver straffet. Det provokerer min retfærdighedssans, siger Jeppe Kofod.
/ritzau/
