Det tager i snit mere end et år at få en afgørelse, når man klager over sundhedsvæsnet, men som noget nyt får mellem hver fjerde og femte klager nu et møde med den behandlingsansvarlige.
Det sker til en såkaldt dialogsamtale, hvor det både er tilladt at skælde ud og stille spørgsmål, skriver Politiken.
Tendensen fremgår af årsberetningen fra Patientombuddet, som er den øverste klageinstans i sundhedsvæsnet.
Ud af det rekordstore antal på 7000, der sendte en klage til Patientombuddet sidste år, var de 4500 sager egnet til dialogsamtale. I 1031 af dem blev der afviklet dialogsamtale.
Året før blev der gennemført 765 dialogsamtaler. Efter samtalen vælger hver anden at droppe deres klage ifølge Politiken.
Læs også: Helt i frontlinien handler på trods: Claus skaber løsninger i hverdagen
Det tager Steffen Egesborg Hansen, direktør for Patientombuddet, som udtryk for succes.
- At få en forklaring hjælper mange. Hvis de så også kan mærke, at de involverede sundhedspersoner er kede af det og beklager, hvis der er grund til det, hjælper det også.
- Vi ved fra patientforeningerne, at en vigtig drivkraft bag en klage er, at det samme ikke skal ske for andre. Vurderer patienterne, at lægerne har uddraget en læring, fastholder de ofte ikke deres klage, siger han til Politiken.
I organisationen Danske Patienter tilbyder man en gratis bisidder, der kan være øjne og ører før, under og efter dialogsamtalen.
Anja Petersen, projektleder i bisidderprojektet, fastslår, at de hidtidige erfaringer er overvejende positive, men at flere burde have bisidder.
- Vi hører også om, at patienter undervejs i et dialogforløb mere eller mindre presses til at trække deres klage tilbage. De får måske at vide, at "det kan ikke betale sig, du får alligevel ikke medhold," siger hun til Politiken.
