En kommune kan bede en teenager med et fritidsjob om at betale dele af sin løn til kommunen, hvis teenageren er anbragt uden for hjemmet.
Idéen er, at lønnen skal gå til egenbetaling af den unges ophold på anbringelsesstedet.
Ifølge Information fremsætter Dansk Folkeparti et beslutningsforslag for at få den regel fjernet.
- Et fritidsjob er en helt almindelig del af mange unges liv, så det er ikke rimeligt, at anbragte unge skal miste en del af deres indtægt herfra, bare fordi de er anbragt, siger Dansk Folkepartis socialordfører, Karin Nødgaard, til Information.
Både Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF støtter op om beslutningsforslaget, der skal behandles i Folketinget onsdag. Dermed er der et flertal for forslaget.
Også Venstre er positiv over for forslaget, men vil afvente en undersøgelse fra Ankestyrelsen, der vil se på sagen i efteråret.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
- Jeg tror ikke, at det er det store problem. Men det er fornuftigt at kende svaret på de økonomiske konsekvenser, før vi går videre med det, siger socialordfører for Venstre Carl Holst.
I serviceloven står der, at "et barn eller en ung, der har ophold i et anbringelsessted for børn og unge, har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet efter kommunens afgørelse".
Den unge har dog lov til at beholde så meget af sin indkomst, at det svarer til det beløb, som anbragte børn og unge får i lommepenge.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den vil opkræve den anbragtes løn, og det vides ikke, hvor mange kommuner der benytter sig af denne del af lovgivningen.
Et forskningsprojekt om fritidsjob til unge hos TrygFondens Børneforskningscenter viser, at danske teenagere, der arbejder efter skoletid, både har mindre fravær i skolen, får bedre karakterer og begår mindre kriminalitet.
Information har forsøgt at få en kommentar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), men hun har ikke ønsket at udtale sig, før beslutningsforslaget behandles i Folketinget.
Forening: Fritidsjob fører til sundt forhold til virkeligheden
En af de anbragte unge, der tidligere har mærket det på egen lønseddel, er Helga Sofia Nielsen, der i dag er bestyrelsesmedlem i foreningen De Anbragtes Vilkår.
- Det er nærmest komisk dumt. Det reproducerer udsathed og fattigdom, siger hun til Ritzau.
- Det, der fyldte mest for mig, var følelsen af, at man er til besvær. At man er det her kommuneprojekt. Man er et anbragt barn, der er et regnskab, som skal gå op.
Helga Sofia Nielsen fortæller, at hendes tidligere fritidsjob som ansat hos 7-Eleven gav hende noget andet end de forskellige kommunale tilbud til hende.
- Hvis man kommer fra et sted med problemer med tillid til autoriteter og systemer, så er det fantastisk at give unge mennesker et anderledes syn på verden, siger hun.
- Hvor dem, der siger, hvad man skal gøre, ikke er de onde. Det er en chef og arbejdsplads, hvor man får et sundt forhold til virkeligheden, frem for det ødelagte billede af hvordan verden fungerer.
Ifølge Helga Sofia Nielsen var hendes fritidsjob en gevinst for hende.
- For mig var det vigtigt, at nogen troede på mig. Der var tillid til mig, og jeg fik ansvar. Det blev så vigtigt for mig at gøre det så godt, som jeg kunne, siger hun.
- Hvis man hele sit liv har kæmpet for anerkendelse, men ikke har fået det, fordi man har været udsat for omsorgssvigt, men får anerkendelse for det, man gør, så vokser man helt vildt hurtigt.
Hun forklarer, at hun droppede sit job, fordi det ikke kunne betale sig, når hun skulle afgive en del af sin løn til kommunen.
Forslaget om at fjerne kommunernes mulighed for at tage en del af lønnen har ifølge Information opbakning fra SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og til dels Venstre, der først vil undersøge økonomien bag.
/ritzau/
