På trods af øget politisk fokus på området er det ikke lykkedes at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne.
Derfor har regeringen torsdag præsenteret et udspil, der skal vende udviklingen og gøre det mere populært at vælge håndværksfag frem for boglige.
Debatten om erhvervsskolernes krise
Erhvervsskolerne er i krise. Vi samler alle artikler om situationen her.
Det handler ikke kun om at styrke erhvervsuddannelserne, men også om at sætte ind allerede i folkeskolen, forklarer undervisningsminister Merete Riisager.
- Folkeskolen skal skabe faglige drømme hos eleverne og give plads til, at de ud over dansk og matematik også kan prøve kræfter med for eksempel service, konstruktion og mekaniske principper.
LÆS OGSÅ INTERVIEW FRA 2014 MED TESFAYE OM KLOGE HÆNDER
- Det giver elever bedre forudsætninger for at vælge den ungdomsuddannelse, der passer dem bedst, siger hun.
Ud over flere praktiske fag i 7. til 9. klasse åbner udspillet op for at flytte 10. klasser ud på erhvervsskolerne.
De fysiske rammer til de praktiske fag i folkeskolen skal forbedres, og så skal de være muligt at tage valgfag på erhvervsskolerne.
- Vi sætter cirka to milliarder kroner af til området, så der er tale om en markant satsning, siger Riisager.
LÆS OGSÅ: SÅDAN VIL REGERINGEN ØGE INTERESSEN FOR ERHVERVSSKOLERNE
Erhvervsskolers sparekrav fastholdes i regeringsudspil
De to milliarder, som regeringen til tilføre erhvervsskolerne, skal ses i forhold til, at erhvervsskolerne de seneste år i lighed med andre statslige institutioner hvert år har skullet finde to procent på budgetterne i kraft af det såkaldte omprioriteringsbidrag.
Og det bliver der ikke pillet ved, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på pressemødet.
- Det er vi nødt til at have nogle år endnu. Det er jo netop også det, der betyder, at vi nu har råd til at omprioritere penge på det her område og styrke erhvervsskolerne.
- Vi snurrer pengene godt og grundigt rundt og ruller dem ind i erhvervsskolerne igen, siger han.
Ifølge undervisningsminister Merete Riisager er 500 millioner kroner af den samlede ramme målrettet folkeskolerne i et forsøg på at styrke rekrutteringen til erhvervsuddannelserne.
Men hvor meget ekstra der i sidste ende - efter at omprioriteringsbidraget er trukket fra - er tilbage til erhvervsskolerne, står ikke helt klart.
- Det kommer til at ende med et plus i forhold til, hvad skolerne ellers ville have haft. Men tallet kan jeg ikke i hovedet, siger statsministeren.
Hvis udspillet skal blive til virkelighed, kræver det en ændring af aftalen om erhvervsskolereformen, der trådte i kraft i 2015.
Målet var at få 25 procent af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2020. I år var det dog kun 19,4 procent, der gik den vej.
