Forhandlerne på statens område har lørdag aften landet en overenskomstaftale for de cirka 180.000 statsansatte, oplyser forhandlerne foran Forligsinstitutionen.
Dermed kan en konflikt afblæses for de statsansatte, som blandt andet er gymnasielærere, præster, politibetjente og medarbejdere i ministerier og styrelser.
Aftalen indeholder en lønramme over tre år på 8,1 procent, en sikring af spisepausen samt en fjernelse af privatlønsværnet.
- Det er en god aftale, som begge parter kan se sig selv i, siger statens topforhandler i de offentlige overenskomstforhandlinger, innovationsminister Sophie Løhde (V).
- Det er en økonomisk ansvarlig aftale, men også en hvor der er plads til mærkbare lønstigninger for de statsansatte i de kommende år. Så indeholder forliget også en tryghed for den efterhånden meget omtalte spisepause, siger hun.
OK'18 tema på DenOffentlige
Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.
Historier om tidligere overenskomster finder du her.
Skal I være med? Kontakt os.
Topforhandler for de statslige ansatte, Flemming Vinther, er ligeledes en glad mand foran Forligsinstitutionen.
- Vi har lavet en aftale, der indeholder en afbalanceret aftale om spisepausen, siger han.
Aftalen er landet efter måneders forhandlinger, og senest en slutspurt med 35 timer i Forligsinstitutionen, hvor parterne mødtes fredag morgen klokken 10.
Forliget på statens område var det eneste, som manglede i denne omgangs forhandlinger.
Natten til onsdag faldt de første brikker på plads, da der blev indgået en aftale mellem fagforbund under LO og Danske Regioner om en aftale for en del af de regionalt ansatte.
Først natten til lørdag blev en aftale klar for de sidste regionalt ansatte.
Kommunerne er den største gruppe af offentligt ansatte, og de fik fredag middag er forlig for sine 500.000 ansatte, som blandt andet indebærer en lønramme på 8,1 procent, en sikring af spisepausen, mens en aftale om lærernes arbejdstid blev udskudt.
Særligt de ansattes spisepause har været en af de helt store knaster i forhandlingerne.
Parterne i stat, regioner og kommuner opgav i slutningen af februar selv at blive enige om nye overenskomster. Siden har parterne løbende holdt møder i Forligsinstitutionen, inden de blev enige.
Der har været varsler om strejke og lockout, og sidste deadline for at lande en aftale var 1. maj. Men nu kan en storkonflikt altså afblæses.
Overenskomstaftalerne skal dog, før de er gældende, sendes til afstemning hos både arbejdsgivere og lønmodtagere.
Ifølge Finansministeriet vil overenskomstforliget blive offentliggjort på et senere tidspunkt.
Fakta: Det ved vi om aftalen på det statslige område
De statsansatte har fået mere i løn og en sikring af den betalte spisepause i deres overenskomst.- Offentligt ansatte får lønstigninger, som sikrer reallønsstigninger, og den offentlige lønudvikling følger den private. Det er samtidig lykkedes at fjerne privatlønsværnet.
- Lønrammen er på 8,1 procent over de næste tre år.
- Aftalen indeholder en eksplicitering af den betalte spisepause. Det betyder, at de statsansattes ret til betalt spisepause kommer ind som en del af overenskomsten. Det vides endnu ikke, hvad lønmodtagerne har betalt for det.
- En kommission på det kommunale område skal skabe et grundlag for forhandlingerne om en ny aftale om arbejdstid, også for underviserne i staten.
- Aftalen indeholder ikke et nyt lønsystem. Det var ellers statens topforhandler Sophie Løhdes ønske, at man fik et nyt lønsystem, så folk kan blive mere individuelt belønnede.
Kilder: Sophie Løhde, Flemming Vinther, CFU
Det siger de om det statslige forlig
Parterne på det statslige arbejdsmarked er efter lange forhandlinger som de sidste lørdag aften blevet enige om en ny treårig overenskomstaftale.
Her er reaktionerne på aftalen:
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V):
- Jeg glæder mig meget over, at det endelig er lykkedes at indgå aftaler for alle lønmodtagere på det offentlige arbejdsmarked. Aftaler med markante resultater til lønmodtagerne, men indenfor en ansvarlig økonomisk ramme.
- Ligesom mange andre danskere har jeg de seneste mange uger været bekymret for, om samfundet ville blive sat i stå. At vi ville komme til at stå med børn, der ikke kunne komme i skole, tog der ville stå stille og operationsstuer, der lå øde hen, skriver statsministeren.
Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad:
- Jeg er tilfreds med, at der nu er indgået overenskomstaftaler på det offentlige arbejdsmarked. Alternativet - en konflikt - er meget dyr for hele det danske samfund og de danske virksomheder.
- Jeg noterer mig dog også, at det blev en dyr aftale. Den aftalte lønstigning på 8,1 procent over tre år er markant højere end lønstigningen i de private overenskomster. Det risikerer på sigt at være med til at udhule den danske konkurrenceevne med tab af vækst og danske arbejdspladser.
Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne:
- Vi har været igennem meget i løbet af de forhandlinger, der har kørt siden december måned. På intet tidspunkt har jeg haft forventning om så flot et resultat, som det vi står med i dag, og vi skylder sammenholdet og fællesskabet en stor tak.
- Jeg er meget tilfreds – og må igen understrege, at vi ikke var kommet i mål, hvis det ikke havde været for det stærke sammenhold mellem Akademikere, FTF og LO’ere på det statslige område, siger han.
LO-formand Lizette Risgaard til Avisen.dk:
- Den danske model har igen vist, at den kan levere en løsning for alle. Tillykke til forhandlerne, medlemmerne og det danske samfund med de stærke aftaler, der nu er indgået, siger Risgaard.
FTF-formand Bente Sorgenfrey:
- Med #OK18 forliget på statens område har vi fået #EnLøsningForAlle ansatte i den offentlige sektor. Fællesskabet gav en samlet styrke og lover godt for fremtidens fagbevægelse", skriver Bente Sorgenfrey på Twitter.
Carsten Eckhart Thomsen, som har været ingeniørforeningen IDA's chefforhandler i overenskomstforhandlingerne:
- Vi har nu sikret vores medlemmer betalt spisepause, en sikring for at lønnen følger det private arbejdsmarked og en lønramme på over otte procent.
- Efter min mening vil det samlet betyde, at teknologiens kernetropper, såsom ingeniører, it-professionelle og naturvidenskabelige kandidater, fortsat vil finde det attraktivt at bidrage i alle dele af den offentlige sektors udvikling, siger Carsten Eckhart Thomsen.
Handelsskoleelever:
- Det glæder os utrolig meget, at hverken strejke eller lockout bliver en realitet. En eventuel lockout ville have resulteret i manglende undervisning, og kunne potentielt kollidere med eksamen, hvilket har været en stor frygt blandt vores medlemmer, siger Sarah Siddique, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.
/ritzau/
