Når regeringen foreslår at ændre i kontanthjælpsreglerne, vil det gå værst ud over indvandrere og efterkommere.
Sådan lyder det fra Lisbeth Pedersen, der er afdelingsleder ved beskæftigelse og inklusion ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
- Vi får flere fattige i Danmark, og overvægten af dem er indvandrere og indvandrerbørn, siger hun til Ritzau.
Ud over et nyt kontanthjælpsloft skal kontanthjælpsmodtagere ifølge regeringen blandt andet også kunne dokumentere 225 timers ordinær beskæftigelse inden for det seneste år på kontanthjælp for fortsat at kunne modtage fuld ydelse.
Regeringen finder ændringerne i kontanthjælpssystemet nødvendige for at få flere ud på arbejdsmarkedet, men Lisbeth Pedersen understreger, at en stor del af indvandrerne er så langt fra arbejdsmarkedet, at det ikke vil få nogen positiv indvirkning.
- Selvom man beskærer deres ydelser, får de, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, ikke større chancer for at få et job, for de har så ringe kvalifikationer i forhold til arbejdsmarkedet.
- Jeg tror, at man vil se en begrænset effekt af antallet af personer i beskæftigelse og en stigning af antallet af personer med lave indkomster blandt de etniske minoriteter, siger hun.
Lisbeth Pedersen forslår i stedet, at man fokuserede mere på at hjælpe i form af eksempelvis mentor- og praktikprogrammer.
Selvom hun ikke spår, at regeringens nye udspil vil skubbe flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet, vurderer hun, at det kan have en anden effekt.
- Man kan forestille sig, at det kan have en præventiv virkning i forhold til at holde folk mere på arbejdsmarkedet, som ellers ville falde ud af arbejdsmarkedet, men det er ikke noget, vi har målt tidligere, men bare et gæt.
