Statens medier skal spare. Men samtidig skal der være flere af dem. Det er i hvert fald, hvad regeringen lægger op til.
For at øge public service-udbuddet vil regeringen sende en ny tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning, samt en ny DAB-radiokanal med klassisk musik og kulturformidling, i udbud.
Det fremgår af regeringen medieudspil, som blev præsenteret torsdag.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Professor emeritus i medievidenskab ved Aarhus Universitet Frands Mortensen kalder det et usædvanligt paradoks, at regeringen både vil føre sparekniven og "styrke sin kontrol med medierne", som han kalder det.
- Staten skærer i de penge, den vil bruge på medierne, men den breder sig meget mere, end den nogensinde har gjort før. Nu går den danske stat ind og skal styre både en ny tv-kanal og en ny radiokanal. Samtidig vil regeringen putte flere penge i public service-puljen, lave en ny filmstøtteordning og give støtte til distriktsblade og neutralisere den digitale nulmoms.
- Så staten breder sig ud over mediesystemet meget mere, end den nogensinde har gjort, selv om den bruger færre penge, siger Frands Mortensen.
Regeringen har allerede landet en aftale om den fremtidige statslige finansiering af DR, som reduceres med 20 procent med en 5-årig indfasning, der starter i 2019.
Samtidig vil regeringen med kulturminister Mette Bock (LA) i front have TV2 Regionerne til at spare to procent om året i en femårig periode, og Radio24syvs støtte skal reduceres med 33 procent.
- Det vil samlet set få den betydning, at der bliver færre penge at producere dansk indhold for, og det harmonerer ikke særlig godt med, at regeringen skriver i sit udspil, at det er vigtigt at styrke det danske indhold, dansk kultur, og det danske sprog, siger Frands Mortensen.
Han tvivler på at de nye kanaler, som får adgang til reklameindtægter, vil få held til at tjene penge med et krav om at skulle levere kultur og folkeoplysning.
- De to nye kanaler bliver en slags "finkultur"-kanaler. Så hverken radio- eller tv-kanalen vil få særligt store seertal. De skal ganske vist både finansieres af en blanding af statsmidler og reklamepenge, men de vil ikke være i stand til at tjene særligt mange reklamepenge.
- Og så bliver det staten, der kommer til at skulle betale hovedparten, hvis de overhovedet skal overleve.
/ritzau/
