Forskere om folkeskolen: Udviklingen går den helt forkerte vej

Elevernes resultater til eksamen og de nationale test stagnerer.    Samtidig viser rapporter, at folkeskolen i vid udstrækning ikke lykkes med at gennemføre centrale dele af skolereformen fra 2014.    Selv en af succeshistorierne, om at eleverne bevæger sig mere, vakler nu, skriver Jyllands-Posten.

To skoleforskere opfordrer på den baggrund politikerne til at gribe ind og give skolerne mere frihed. En af forskerne ønsker en ny og mere enkel reform. 

- Hvis det var et laboratorium, der brændte, ville vi ikke være i tvivl om at stoppe øvelsen, mener professor Lene Tanggaard Pedersen fra Aalborg Universitet.   Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, er enig i.    Han mener, at politikerne nu må handle og give reformen et gennemgribende tjek.   - Skolereformen har ikke nået sine mål. Om det skal være en revolution eller en tilpasning, skal jeg ikke gøre mig klog på.    - Men man skal i hvert fald reagere på, at man ikke kan se en udvikling i børnenes faglige niveau, og at man også i følgeforskningen nu på fjerde år ser vanskeligheder i forhold til at gennemføre reformens elementer, siger Andreas Rasch-Christensen til Jyllands-Posten.      Lærere og forældre: Bedre folkeskoler kræver større frihed Der er behov for en højere grad af frihed til skoler og lærere, hvis kvaliteten af undervisningen i folkeskolen skal forbedres.   Sådan lyder det fra både Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre.   

- Man skal stoppe den centrale styring af skolen og give mere frihed til skolerne og større tillid lærerne. Det ved vi vil styrke kvaliteten af undervisningen. 

- Folketinget har allerede lagt op til at give mere frihed, og det er den vej, vi skal, siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.    Et centralt element i folkeskolereformen var at indføre længere skoledage med mere varieret undervisning og bevægelse.    - En af de store udfordringer er, at man har haft et meget stort fokus på kvantiteten, og det er sket på bekostning af kvaliteten af undervisningen, siger Anders Bondo Christensen.    Hos Skole og Forældre, der er en landsorganisation for skolebestyrelser og forældre, mener formand Rasmus Edelberg også, at mere frihed til den enkelte skole kan løfte kvaliteten af undervisningen.    - Så hvis man i én klasse har behov for en ekstra pædagog, så kan man gøre det, mens en anden klasse kan få noget mere understøttende undervisning, hvis man for eksempel vil satse på et projektforløb, siger han.    To skoleforskere siger til Jyllands-Posten, at de manglende resultater gør det nødvendigt at se grundigt på reformen, og om det er nødvendigt at lave en ny og mere enkel reform.    Men det er både Danmarks Lærerforening og Skole og Forældre imod.    - Vi ser nok mest et behov for at holde fokus på god undervisning, og at eleverne trives.    - Der er ikke brug for en stor reform af reformen. Der er nok i højere grad brug for fokus på praksis og kvalitetsudvikling i skolernes hverdag, siger Rasmus Edelberg.   Torsdag mødes partierne bag folkeskolereformen. De skal diskutere regeringens udspil til ændringer i skolereformen.    På forhånd kalder undervisningsminister Merete Riisager (LA) det for en justering.    Men hun anerkender, at der er en brændende platform for at justere.   - Vi er ikke nået derhen, hvor vi gerne ville være fagligt, siger hun til Jyllands-Posten.