Mange kæmper med hashmisbrug og i en del tilfælde kommer de fra middelklassehjem, oplever de sociale organisationer.
”Min søn er netop fyldt 18 år. Kan han ikke blive indskrevet hos jer?”.
Forstander ved forsorgshjemmet Borgerskolen i Lemvig, Tina Dominicussen, har flere gange oplevet, at magtesløse forældre til teenagere har ønsket at få deres barn indskrevet på forsorgshjemmet, der er en institution for mennesker med tunge sociale problemer.
På Borgerskolen, der er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, er tendensen, at der de seneste fem år er kommet stadig flere unge mellem 18 og 30 år. Samme melding kommer fra en række frivillige sociale organisationer, der driver forsorgshjem og aktivitetstilbud for socialt udsatte.
Tendensen bekræftes af Ankestyrelsens boforms-statistik. Den viser, at antallet af unge mellem 18 og 24 år, der overnatter på forsorgshjem, er vokset fra 750 unge i 2009 til 855 i 2013. De seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at der er 1138 unge hjemløse, og at tallet er vokset med 80 procent mellem 2009 og 2013.
”Vi ser et stigende antal unge. En af årsagerne er, at det er blevet sværere for den gruppe at klare sig på grund af kontanthjælpsreformen, og at mange slås med ubehandlede psykiske lidelser. Mange er fanget i et hashmisbrug. Hashen er blevet stærkere end tidligere, og det betyder, at mange unge, der ryger hash i en tidlig alder, bliver afhængige og derfor dropper ud af uddannelsen,” siger Tina Dominicussen, som understreger, at de unge på Borgerskolen både kommer fra socialt belastede miljøer og middelklassehjem.
I Aarhus, hvor der i forvejen bor mange unge, er Morten Aagaard, der leder Kirkens Korshærs arbejde i byen, også stødt på flere unge brugere gennem de seneste fem år. I november var hver tiende af de omkring 250 mennesker, der hver dag bruger organisationens værested i Aarhus, under 30 år. Derudover har organisationen i øjeblikket 12 unge misbrugere i beskæftigelse.
”Vi oplever, at flere unge falder igennem systemet. Vi har oprettet særlige tilbud, hvor vi forsøger at give de unge kærlige puf og for eksempel hjælper unge i misbrugsbehandling,” siger Morten Aagaard.
Korshærslederen understreger, at de unge ikke nødvendigvis kommer fra socialt belastede familier, men næsten altid er vokset op i dårligt fungerende familier.
”Vi møder mange unge fra skilsmissehjem, og vi kan se, at det ikke er ligegyldigt, om far eller mor er der begge to, eller om man har papfædre og papmødre,” siger Morten Aagaard.
Generalsekretær Christian Bjerre fra Blå Kors møder flere unge hashmisbrugere med ubehandlede psykiske lidelser på organisationens behandlingssteder og botilbud.
”Blandt de 18-24-årige kan vi se, at det især er det stigende forbrug af hash, der slår igennem. De unge bliver hurtigt afhængige og så sløve, at de ikke kan tage en uddannelse,” siger Christian Bjerre.
Lars Benjaminsen, der forsker i social marginalisering ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), vurderer, at der mangler kommunale tilbud til en voksende gruppe unge med komplekse sociale problemer.
”Det er unge med meget individuelle psykiske og sociale problemer, og mange har et hashmisbrug. For langt de fleste er den bedste løsning, at de får en bolig. Undersøgelser viser, at de unge kan hjælpes med en håndholdt indsats, hvor de får intensiv støtte fra en såkaldt case manager, der systematisk hjælper den unge med både job, uddannelse og behandling,” siger Lars Benjaminsen.
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, er enig i, at kommunerne bør intensivere hjælpen til de helt unge med sociale problemer.
”Det er vigtigt med en opsøgende indsats. Vi har selv lavet en rapport, der viser, at socialt udsatte unge er generation ensom, og at de ofte ikke har erkendt deres situation. Det rider vores samfund – og ikke mindst de socialt udsatte – som en mare, at man selv skal klare sine problemer,” siger Jann Sjursen.
