Fra liberal revser til minister: Ole Birk Olesen bliver transportminister

Politik

28/11/2016 11:12

Nick Allentoft

Engang advarede Ole Birk Olesen imod at stemme på Liberal Alliance. Nu er han en af partiets ministre.

Danmarks nye transport-, bygnings- og boligminister hedder Ole Birk Olesen. Han er liberal ind til benet, men han har ikke støttet op om Liberal Alliance i hele partiets levetid.

Året er 2009, og kommunalvalget står for døren. Ole Birk Olesen mener ikke, at en stemme på Liberal Alliance er givet godt ud.

På sit netmedie 180grader.dk, som han startede i 2007 og er redaktør for, fraråder han liberale vælgere at sætte deres kryds ved det nye parti. 

Det fremgår af en artikel i BT fra 2013, at det var fordi, partiet ikke havde de mest liberale standpunkter i tre centrale kommuner.

Ny regering

Vil du vide mere om den nye regering? Få overblikket lige her - og kig også tilbage på tidligere nye regeringer. 

- Det var udtryk for, at Liberal Alliance dengang ikke helt havde fundet sine ben at stå på endnu, tror jeg, forklarede han til BT.

Ole Birk Olesen har altid markeret sig med stærkt liberale holdninger.

De kom også til udtryk i bogen "Taberfabrikken" fra 2007, hvor han forklarer, hvordan velfærdsstaten, ifølge hans opfattelse, blandt andet fører til øget kriminalitet og dårlig arbejdsmoral.

Siden 2011 har Ole Birk Olesen siddet i Folketinget for Liberal Alliance, og nu kan han skrive transport-, bygnings- og boligminister på sit cv.

Det sikrer Ole Birk Olesen en ministerbil. På det seneste har den tidligere journalist kørt Tesla, som han købte før et stort afgiftshop, der ville gøre bilen væsentligt dyrere. Han afviste, at det var insiderviden, der førte til købet.

- Venstre havde meldt ud, at de ikke ville forlænge afgiftsfritagelsen for elbiler. Jeg vidste seriøst ikke mere end alle andre, sagde han til Ekstra Bladet.

Som ung var Ole Birk Olesen medlem af Venstres Ungdoms landsledelse. Nu danner hans parti fælles front med Venstre i en trekløverregering, der ligesom Liberal Alliances i de tidlige år skal finde sine ben af stå på.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.