Hvert år skal cirka 1600 elever testes i stopprøver i 0. klasse.
Det oplyser Undervisningsministeriet i en mail til Politiken, hvor ministeriet for første gang sætter tal på, hvor mange elever der kan blive ramt af stopprøverne.
Stopprøverne er målrettet folkeskoler og frie grundskoler, hvor over 30 procent af eleverne bor i et socialt udsat boligområde.
Det skriver Politiken.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Tiltaget er en del af regeringens ghettoudspil, og prøverne sættes i gang efter sommerferien. De indledende forsøg er frivillige.
Stopprøverne er nødvendige, mener regeringen, fordi det kræver et "grundlæggende sprogligt niveau" at kunne følge undervisningen i skolesystemet.
Alligevel møder regeringens udspil klar kritik fra forældre og skoleledere.
- Stopprøver er ikke en løsning. Vi tror på forebyggende indsatser, men ikke på at børnene bliver dygtigere, fordi der ligger en stor prøve.
- Hvis de ikke består, betyder det, at man dumper elever i børnehaveklasserne. Det hænger slet ikke sammen med vores værdier, siger næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas til Politiken.
I dag får børn i seksårsalderen testet deres sprogkundskaber. Men de nye prøver vil få tydelige konsekvenser for børnene, fordi de kan dumpe.
Dermed bliver de forhindret i at fortsætte med resten af klassekammeraterne op i 1. klasse. Det siger Skole og Forældres landsformand, Mette With Hagensen.
- Bare det at blive udvalgt til prøven er med til at stemple børnene som nogle, der ikke er gode nok.
- Det kommer ikke til at skabe en større præstationskultur, men nærmere at vi sætter et klistermærke i panden på børn. Det siger, at de er sprogligt dårlige. Det gør jo, at de skiller sig negativt ud fra andre børn på deres egen alder, siger Mette With Hagensen til Politiken.
/ritzau/
