Mens forhandlingerne ved COP21-klimatopmødet i Paris er i fuld gang, er oliepriserne lavere end længe set. Ved indgangen til december faldt prisen til under 45 dollar pr. tønde, og dermed virker det umiddelbart omsonst for verdenslederne at snakke om grøn omstilling.
For hvis oliepriserne er så lave, er det så overhovedet relevant at snakke om, hvordan vi gør os uafhængige af fossile brændstoffer, når nu markedskræfterne arbejder den anden vej? Ja, mener flere eksperter, der peger på, at det historisk set i højere grad har været politikerne, der har sat skub i udviklingen af grøn teknologi. Susanne Krawack, der er chefkonsulent i den grønne tænketank Concito, minder for eksempel om, at den danske vindmølleindustri i høj grad er blevet båret frem af statslige støtteordninger. På samme måde tror hun ikke på, at prisen på benzin bliver afgørende for det tempo, elbiler kan vinde markedsandele i. Der er sket noget rent teknologisk med elbilerne, der både er blevet billigere og har bedre batteriteknologi. Men udviklingen er drevet frem af, at der er opstået markeder i forskellige lande, fordi man har støttet elbiler eller har stillet krav fra politisk hold. - I EU har man eksempelvis krævet, at en bilproducents samlede produktion har skullet holde sig under en vis udledning, og derfor har producenterne været tvunget til at lave en elbil, der kunne sælges, siger Susanne Krawack. Hun peger blandt andet på Norge som et eksempel på, at man fra politisk hold har vedtaget så fordelagtige støtteordninger, at man på kort tid har nået sit mål om 50.000 indregistrerede elbiler. Per Sune Koustrup, der er olieanalytiker hos Statoil Fuel & Retail, mener også, at den grønne omstilling har brug for et politisk skub, eksempelvis i form af ambitiøse internationale aftaler. - Vi mangler en global plan for, hvordan vi kan transformere transportsektoren. Det er i høj grad det og ikke prisen på en tønde olie, der bliver afgørende. Rent politisk er man nødt til at kunne vise en realistisk vej til endemålet, siger han og forventer i øvrigt lave oliepriser en rum tid endnu. Hos Vestas bekymrer man sig ikke synderligt om olieprisen. Der er ikke megen elproduktion, der baserer sig på olie, og derfor har en lav oliepris ingen negativ betydning for vindmølleproducentens afsætningsmuligheder. Snarere tværtimod, fortæller kommunikationschef Michael Zarin, som dog alligevel efterlyser politisk handling: - Faktisk kan faldende oliepriser betyde, at prisen på råvarer og transport af vindmøllerne bliver lavere. På den måde kan oliepriserne faktisk hjælpe til at øge vindenergiens konkurrenceevne. Samtidig betyder de lave priser, at det bliver muligt for regeringer verden over at skære i tilskuddene til fossile brændstoffer, hvilket for længst burde være sket, siger han. På COP21-mødet skal det blandt andet diskuteres, om der fra politisk skal indføres krav til skibes CO2-udledning. Det kan betyde, at der bliver sat ekstra skub i udviklingen af mere effektive skibsmotorer. Østater raser mod Saudi-Arabien på COP21 Rige og fattige ulande strides på COP21 i Paris. Det går alt for langsomt med teksten, og embedsmændene kan ikke komme længere. Mandag tager ministrene over. Vreden mod Saudi-Arabien voksede blandt klodens udsatte østater, mens klimatopmødet i Paris i weekenden nærmede sig anden halvleg. Saudi-Arabien har på COP21 sammen med Indien blokeret for en rapport med en målsætning om, at den globale temperatur må stige maksimalt 1,5 grad fra niveauet før industrialiseringen. Det betragtes af de truede småøer i Stillehavet og Caribien som den absolutte smertegrænse for, hvad de kan tilpasse sig, når vandstanden i havene stiger som følge af global opvarmning. Ifølge Bill Hare, rådgiver for St. Lucia, har afvisningen fra Saudi-Arabien og Indien vakt stor vrede hos Bangladesh, Filippinerne, Costa Rica og andre lande. 106 nationer støtter kravet om at få 1,5 graders-målet nævnt i en ny klimaaftale - ved siden af de maksimalt to grader, der allerede er enighed om - men flertallet af lande er ikke magtfulde nok til at vinde gehør for kravet. Saudi-Arabien vil som verdens største olieeksportør ikke have begrænset sin olieproduktion, mens vækstgiganten Indien ikke ønsker at få indskrænket sit manøvrerum for fortsat økonomisk udvikling og kulafbrænding, påpeger Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace. - Saudi-Arabien og andre arabiske lande har blokeret for rigtig meget til stor frustration for de mest sårbare lande. Og Indien, som lige nu oplever uhørte oversvømmelser i Chennai, kunne gå forrest og tage en lederrolle, men er slet ikke interesseret i det, siger Jens Mattias Clausen. Halvdelen af tiden er nu gået på COP21, men fremskridtene i Paris er efter den første uge så små, at de svære at få øje på, påpeger miljøorganisationer. Forhandlingsteksten er skåret ned fra 55 til 39 sider, men er stadig fuld af uenigheder og uklarheder. Der er fortsat ingen gennembrud på to af de store spørgsmål, klimafinansiering og "differentiering", det vil sige en ny definition på ilande og ulande og deres respektive forpligtelser, siger Mercan-Ellen Nielsen, Danmarks chefforhandler på COP21. - Det står, som det har stået hele tiden, og der var heller ingen forventning om, at embedsmændene kunne løse alle de store udeståender. De vanskelige politiske spørgsmål skal løses på det politiske niveau af ministrene, det er der ikke noget overraskende nyt i, siger Mercan-Ellen Nielsen til Ritzau. Mandag morgen overtager fagministre fra alle verdens lande forhandlingerne fra embedsmændene, og de fortsætter, til en aftale er i hus - eller indtil et sammenbrud er uundgåeligt. Fra Danmark deltager klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V). De over 30.000 delegerede og græsrødder i Paris fik fredag moralsk opbakning fra skuespillerne Robert Redford og Leonardo DiCaprio. De to Hollywood-stjerner kom til den franske hovedstad for at opfordre forhandlerne til at vise mod og redde menneskeheden fra katastrofale klimaforandringer. - De har et valg: De kan være frygtsomme og gå efter en aftale, der blot lader dem redde ansigt. Eller de kan lede. De kan rejse hjem med en virkelig plan for at redde planeten, sagde DiCaprio på Paris' rådhus på et møde for lokale ledere. /ritzau/
For hvis oliepriserne er så lave, er det så overhovedet relevant at snakke om, hvordan vi gør os uafhængige af fossile brændstoffer, når nu markedskræfterne arbejder den anden vej? Ja, mener flere eksperter, der peger på, at det historisk set i højere grad har været politikerne, der har sat skub i udviklingen af grøn teknologi. Susanne Krawack, der er chefkonsulent i den grønne tænketank Concito, minder for eksempel om, at den danske vindmølleindustri i høj grad er blevet båret frem af statslige støtteordninger. På samme måde tror hun ikke på, at prisen på benzin bliver afgørende for det tempo, elbiler kan vinde markedsandele i. Der er sket noget rent teknologisk med elbilerne, der både er blevet billigere og har bedre batteriteknologi. Men udviklingen er drevet frem af, at der er opstået markeder i forskellige lande, fordi man har støttet elbiler eller har stillet krav fra politisk hold. - I EU har man eksempelvis krævet, at en bilproducents samlede produktion har skullet holde sig under en vis udledning, og derfor har producenterne været tvunget til at lave en elbil, der kunne sælges, siger Susanne Krawack. Hun peger blandt andet på Norge som et eksempel på, at man fra politisk hold har vedtaget så fordelagtige støtteordninger, at man på kort tid har nået sit mål om 50.000 indregistrerede elbiler. Per Sune Koustrup, der er olieanalytiker hos Statoil Fuel & Retail, mener også, at den grønne omstilling har brug for et politisk skub, eksempelvis i form af ambitiøse internationale aftaler. - Vi mangler en global plan for, hvordan vi kan transformere transportsektoren. Det er i høj grad det og ikke prisen på en tønde olie, der bliver afgørende. Rent politisk er man nødt til at kunne vise en realistisk vej til endemålet, siger han og forventer i øvrigt lave oliepriser en rum tid endnu. Hos Vestas bekymrer man sig ikke synderligt om olieprisen. Der er ikke megen elproduktion, der baserer sig på olie, og derfor har en lav oliepris ingen negativ betydning for vindmølleproducentens afsætningsmuligheder. Snarere tværtimod, fortæller kommunikationschef Michael Zarin, som dog alligevel efterlyser politisk handling: - Faktisk kan faldende oliepriser betyde, at prisen på råvarer og transport af vindmøllerne bliver lavere. På den måde kan oliepriserne faktisk hjælpe til at øge vindenergiens konkurrenceevne. Samtidig betyder de lave priser, at det bliver muligt for regeringer verden over at skære i tilskuddene til fossile brændstoffer, hvilket for længst burde være sket, siger han. På COP21-mødet skal det blandt andet diskuteres, om der fra politisk skal indføres krav til skibes CO2-udledning. Det kan betyde, at der bliver sat ekstra skub i udviklingen af mere effektive skibsmotorer. Østater raser mod Saudi-Arabien på COP21 Rige og fattige ulande strides på COP21 i Paris. Det går alt for langsomt med teksten, og embedsmændene kan ikke komme længere. Mandag tager ministrene over. Vreden mod Saudi-Arabien voksede blandt klodens udsatte østater, mens klimatopmødet i Paris i weekenden nærmede sig anden halvleg. Saudi-Arabien har på COP21 sammen med Indien blokeret for en rapport med en målsætning om, at den globale temperatur må stige maksimalt 1,5 grad fra niveauet før industrialiseringen. Det betragtes af de truede småøer i Stillehavet og Caribien som den absolutte smertegrænse for, hvad de kan tilpasse sig, når vandstanden i havene stiger som følge af global opvarmning. Ifølge Bill Hare, rådgiver for St. Lucia, har afvisningen fra Saudi-Arabien og Indien vakt stor vrede hos Bangladesh, Filippinerne, Costa Rica og andre lande. 106 nationer støtter kravet om at få 1,5 graders-målet nævnt i en ny klimaaftale - ved siden af de maksimalt to grader, der allerede er enighed om - men flertallet af lande er ikke magtfulde nok til at vinde gehør for kravet. Saudi-Arabien vil som verdens største olieeksportør ikke have begrænset sin olieproduktion, mens vækstgiganten Indien ikke ønsker at få indskrænket sit manøvrerum for fortsat økonomisk udvikling og kulafbrænding, påpeger Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver i Greenpeace. - Saudi-Arabien og andre arabiske lande har blokeret for rigtig meget til stor frustration for de mest sårbare lande. Og Indien, som lige nu oplever uhørte oversvømmelser i Chennai, kunne gå forrest og tage en lederrolle, men er slet ikke interesseret i det, siger Jens Mattias Clausen. Halvdelen af tiden er nu gået på COP21, men fremskridtene i Paris er efter den første uge så små, at de svære at få øje på, påpeger miljøorganisationer. Forhandlingsteksten er skåret ned fra 55 til 39 sider, men er stadig fuld af uenigheder og uklarheder. Der er fortsat ingen gennembrud på to af de store spørgsmål, klimafinansiering og "differentiering", det vil sige en ny definition på ilande og ulande og deres respektive forpligtelser, siger Mercan-Ellen Nielsen, Danmarks chefforhandler på COP21. - Det står, som det har stået hele tiden, og der var heller ingen forventning om, at embedsmændene kunne løse alle de store udeståender. De vanskelige politiske spørgsmål skal løses på det politiske niveau af ministrene, det er der ikke noget overraskende nyt i, siger Mercan-Ellen Nielsen til Ritzau. Mandag morgen overtager fagministre fra alle verdens lande forhandlingerne fra embedsmændene, og de fortsætter, til en aftale er i hus - eller indtil et sammenbrud er uundgåeligt. Fra Danmark deltager klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V). De over 30.000 delegerede og græsrødder i Paris fik fredag moralsk opbakning fra skuespillerne Robert Redford og Leonardo DiCaprio. De to Hollywood-stjerner kom til den franske hovedstad for at opfordre forhandlerne til at vise mod og redde menneskeheden fra katastrofale klimaforandringer. - De har et valg: De kan være frygtsomme og gå efter en aftale, der blot lader dem redde ansigt. Eller de kan lede. De kan rejse hjem med en virkelig plan for at redde planeten, sagde DiCaprio på Paris' rådhus på et møde for lokale ledere. /ritzau/
