Det varede kun få minutter, før den ottende forhandling mellem undervisningsminister Christine Antorini (S) og Folketingets partier om en gymnasiereform brød sammen onsdag eftermiddag. Stridens kerne er - som den har været hele tiden - uenighed om adgangskravene til gymnasiet.
- Der er ellers bred enighed blandt partierne om regeringens forslag til, at vi skal give gymnasiet et fagligt løft, have færre studieretninger og styrke anvendelsesorienteringen i undervisningen. Det må vi nu opgive på grund af ønsket om høje adgangskrav, sagde Christine Antorini.
Både Venstre og De Konservative står fast på, at adgangskravet til gymnasiet skal være en karakter på 4 i dansk og matematik. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ønsker højere adgangskrav, mens regeringen siger 02. Ifølge Venstres uddannelsesordfører, Esben Lunde Larsen, ville Antorini pille spørgsmålet om karakterer helt ud af forhandlingerne.
- Det er ærgerligt, at regeringen ikke har villet flytte sig på det spørgsmål. Beskeden fra ministeren er, at der ikke kommer flere forhandlinger på denne side af et valg, sagde han.
Enhedslisten var efter sammenbruddet hurtig til at byde sig til med en smal, rød aftale.
- Når højrefløjen ikke vil være med, så bør regeringen bruge sit flertal, og så kan ændringerne træde i kraft efter et valg, sagde uddannelsesordfører Rosa Lund.
Men Antorini insisterer på, at en politisk aftale skal være bred.
- Vi må sande, at der er gået valgkamp i det her, men vi synes, det er utrolig vigtigt at holde fast i brede forligskredse på uddannelsesområdet, sagde hun.
Anne-Birgitte Rasmussen, formand for foreningen Danske Gymnasier, beklagede sammenbruddet.
- Jeg er af den klare opfattelse, at de unge, der kan og vil, skal have muligheden for en uddannelse, og den mulighed tager vi fra dem, hvis der bliver indført høje adgangskrav, sagde hun.
Elever: Useriøst at blande valgkamp med forhandlinger De borgerlige partier har interesse i at trække forhandlinger ud, mener gymnasieelevernes formand. - Jeg synes, det er useriøst, at der går valgkamp i en reform, der handler om vores fælles uddannelsessystem. Og i øvrigt om så tåbeligt et emne som karakterkrav, der ingenting har med kvaliteten af vores uddannelser at gøre, siger Mathilde Vinther, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Således henviser hun til et af de helt store stridsspørgsmål i forhandlingerne - indførelsen af karakterkrav. Regeringen har spillet ud med et krav på 02, mens de borgerlige partier kræver karakterer fra folkeskolen på mellem 4 og 7. - De borgerlige partier har interesse i at trække forhandlingerne ud, så der når at komme valg inden afslutningen af processen. På den måde kan de sikre et flertal i Folketinget, der kan stemme for højere karakterkrav, siger Mathilde Vinther. Hun mener, at en eventuel indførelse af karakterkrav direkte vil modarbejde den sociale mobilitet i samfundet. - Det er alt for tidligt at skille folk fra allerede i gymnasiealderen. Jo længere ned, man kommer i det sociale lag, jo flere studenterhuer vil man fjerne. Vi ved fra forskning, at særligt tilrettelagte kurser kan gøre op for flere års tabt skolegang. Det, synes vi, man burde investere i i stedet for blot at tale om udelukkelse, siger, siger Mathilde Vinther. Også Gymnasieskolernes Lærerforening mener, at diskussionen om karakterkrav har fyldt alt for meget i forhandlingerne. - I stedet skulle parterne have brugt deres kræfter på at drøfte indhold og kvalitet i uddannelserne. Nu efterlades sektoren i et tomrum. Vi ved, der kommer til at ske noget efter et valg, men ikke hvad eller i hvilken retning, ændringerne vil gå. Det er mildt sagt ikke en ønskeposition for en faglig og pædagogisk udvikling af gymnasierne, siger GL-formand Annette Nordstrøm Hansen. Hun mener desuden, at sammenbruddet i forhandlingerne skaber usikkerhed blandt kommende elever og deres forældre. FAKTA: Striden om karakterkrav i gymnasiet Folketingets forhandlinger om en kommende gymnasiereform brød sammen onsdag grundet uenighed om adgangskrav til gymnasiet. * I dag er der ingen krav til karaktererne i dansk og matematik for at komme ind på gymnasiet, men regeringen vil indføre et karakterkrav på 02 i de to fag. * Det er SF med på. De borgerlige partier vil have højere karakterkrav. * Venstre og De Konservative: 4 * Dansk Folkeparti: Højere end 4 - for eksempel 6 i snit * Liberal Alliance ligger højest med et karakterkrav på 7. * På erhvervsskolerne er karakterkravet 02. Kilder: Undervisningsministeriet, Jyllands-Posten, Ritzau. /ritzau/
