Det blev en sand valggyser i Sverige, hvor det dagen derpå stadig er uklart, hvem der kommer til danne regering og på hvilket grundlag. Alt tyder dog på, at flere har afgivet deres stemme ved søndagens valg end ved forrige valg i 2014.
På den svenske valgmyndigheds hjemmeside kan man se, at 84,4 procent af de stemmeberettigede vælgere har sat deres kryds i valglokalerne eller har benyttet muligheden for at brevstemme.
Det er et procentpoint mere end i 2014.
Ved forrige valg gav fintællingen et løft i stemmeprocenten, der endte på 85,8 procent. Ifølge Dagens Nyheter er det tegn på, at årets valg kan slå 2014-resultatet.
I Uppsala Kommune har 95 procent af indbyggerne i villakvarteret Ärna stemt.
Til gengæld har blot 58,6 procent afgivet deres stemme i Sydvästra Valsätra, der også ligger i Uppsala Kommune.
I 2002 stemte 80,4 procent af svenskerne, og den andel er vokset for hvert valg siden, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
Den hidtil højeste valgdeltagelse var i 1976. Her udnyttede 91,8 procent af vælgerne muligheden for at påvirke, hvem der skal sidde i Riksdagen.
Onsdag skal stemmerne fintælles. Heri indgår stemmer fra udlandssvenskere og sent indkomne brevstemmer.
Ifølge TT skiller 28.000 stemmer de to blokke i svensk politik.
Mikael Gilljam, professor ved Göteborg Universitets samfundsvidenskabelige institut, vurderer, at 200.000 stemmer mangler at blive talt.
Måling: Historisk mange vælgere i Sverige flytter krydset En historisk stor andel af vælgerne i Sverige var i tvivl indtil valgkampens sidste uge - og en historisk stor andel af vælgerne stemte på et andet parti end det, de oplyser at have stemt på ved sidste valg.
Det viser den valgstedsmåling, som den svenske tv-station SVT har foretaget.
Fire ud af ti vælgere, som SVT har talt med, siger, at de har stemt på et andet parti end sidste gang.
Det er højere, end SVT nogensinde tidligere har målt. Ved sidste valg var det 35 procent, der tog en anden stemmeseddel end ved valget før. I 1990'erne var det ifølge SVT omkring hver fjerde, der skiftede rundt.
Målt på de enkelte parti er det særligt gået ud over Liberalerna og Miljöpartiet. Sidstnævnte har tabt to ud af tre vælgere.
Målingens tal giver et indtryk af, hvad det er for et valg, vælgerne i Sverige har foretaget.
SVT har også spurgt, hvornår vælgerne besluttede sig for, hvad de ville stemme. Her svarede 38 procent, at de først tog beslutningen en uge før valget eller senere.
Valgstedsmålingen antyder ikke kun, at vælgerne i Sverige har været i tvivl og i opbrud. Målingen er også sammenlignelig med tidligere valg i den måde, vælgerne er blevet spurgt om, hvilke emner som har været vigtige for dem.
Her er der sket et skift, hvor færre har nævnt økonomi og beskæftigelse som et vigtigt emne for dem. Til gengæld er emner som lov og orden og ligestilling blevet vigtigt for flere vælgere.
Topscorerne er dog klassiske emner som sundhed og uddannelse. Som de eneste emner er de to blevet nævnt af over halvdelen af vælgerne som vigtige.
SVT's valgstedsmåling er resultatet af 12.000 vælgeres svar. I år er de indhentet ved 100 valgsteder på valgdagen rundt om i Sverige og 50 stemmesteder, hvor det har været muligt at stemme før valgdagen.
Inden for 14 dage skal der i Riksdagen stemmes om, hvem der skal være statsminister.
