En monstermølle opsat på havet. Hver uge. Året rundt. I 30 år. Det er klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersens (R) vision, som han fremlægger i en kronik i Politiken.
- Regeringen vil være fossilfri i 2050. Der er mange veje til Rom, og vi radikale vælger vindvejen, siger Rasmus Helveg Petersen til Politiken.
- Det betyder en firedobling af vindmøllekapaciteten, det betyder flere arbejdspladser, mindre luftforurening, og så betyder det energiuafhængighed, når Nordsøen løber tør for olie og gas, siger han.
Ministerens udmelding kommer på basis af en række scenarier udarbejdet af Energistyrelsen, som viser forskellige veje til fossilfrihed. Vindvejen er et scenarie med meget vind og en mængde biomasse, der svarer til, hvad der kan produceres i Danmark.
Andre scenarier baserer sig på en stor import af biomasse i form af træpiller, som kan erstatte kullet i de eksisterende kraftvarmeværker.
- Jeg synes ikke, vi skal investere i at brænde verdens skove af, siger Rasmus Helveg Petersen med henvisning til, at biomasse er en begrænset ressource, og at det ikke kan erstatte kul i stor skala.
Han bakkes op af professor Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet.
- Det er et realistisk scenarie, ikke mindst fordi det optimerer den danske biomasseproduktion, og fordi det sikrer, at vi bliver mindre følsomme over for prisen på træpiller, siger Brian Vad Mathiesen til Politiken.
Både regeringen og Venstre er enige om, at vi skal være fossilfri i 2050. Men der er ikke enighed om tempoet og vejen. Klimaordfører Lars Chr. Lilleholt (V) mener, at det går alt for stærkt med udbygningen af vind i Helvegs forslag.
- Det bliver frygtelig dyrt. Og det er helt urealistisk. Danmark er ikke en ø, men er en del af Europa, og allerede i dag eksporterer vi en meget, meget stor del af vores vind-el til lave priser, betalt af danske elforbrugere.
- Hvis vi går enegang og udbygger med endnu mere vind, så kommer det til at koste el- og varmeforbrugerne en masse penge, og klimaet får ikke noget ud af det, siger Lars Chr. Lilleholt til Politiken.
/ritzau/
