Hver femte skoletime er uden en lærer med linjefagsniveau

Hver femte undervisningstime i danske folkeskoler bliver gennemført med en lærer bag katederet, som ikke har linjefagskompetence i faget.   Det fremgår af nye tal fra Undervisningsministeriet, der viser den såkaldte kompetencedækning i folkeskolen.    I skoleåret 2014/15 er 80,6 procent af undervisningen på tværs af alle fag og klasser blevet gennemført af en lærer med de på papiret rette kompetencer. Det er en svag stigning fra året før, hvor tallet var 80,4 procent.   Bedst står det til med fagene fysik/kemi, dansk og fransk, hvor henholdsvis 93,5, 92,4 og 89,6 procent af timerne har været med en lærer, der havde fagene som linjefag.   I den anden ende af tabellen ligger faget kristendomskundskab, hvor kun 42,2 procent af undervisningstimerne i 2014/15 blev udført af en på papiret kompetent lærer. Derover ligger natur/teknologi-faget med kun 54,8 procent.   Den lave andel vækker bekymring hos Ingeniørforeningen, selv om der er sket en lille stigning.   - Enhver fremgang er da fint, men der er ingen anledning til at feste, fordi lidt over hver anden undervisningstime i natur og teknik bliver varetaget af en linjefagsuddannet lærer.    - Inklusionen i folkeskolen har fået flere midler fra puljen end opkvalificering af lærernes faglige niveau, siger Carsten Eckhart, formand for Ingeniørforeningens Uddannelsesudvalg, i en pressemeddelelse.   Han henviser til, at kommunerne sidste år fik tilført 64 millioner kroner af staten til blandt andet efteruddannelse af lærere, men kun 60 procent af pengene er brugt - og kun 7,4 millioner kroner på at give lærerne kompetencer på linjefagsniveau.   - Her havde jeg da som minimum gerne set en udvikling, hvor alle pengene fra staten var blevet brugt til efteruddannelse af lærerne. Men Christiansborg har jo givet kommunerne en elastik, hvor de kan overføre pengene til de kommende år, og indtil det bliver lavet om, er der ikke meget at stille op, siger Carsten Eckhart.   At have kompetencer svarende til linjefag betyder, at læreren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give de nødvendige kompetencer.   Målet i den nye folkeskoleaftale er en fuld kompetencedækning i 2020 svarende til 95 procent af undervisningstimerne.    FAKTA: Disse folkeskolefag har bedst kompetencedækning Der er stor forskel på fagene i folkeskolen, når det kommer til, hvilket kompetenceniveau lærerne har. I visse fag i folkeskolen bliver næsten alle timer gennemført af en lærer med linjefagskompetencer. I andre fag er det kun cirka hver anden time, hvor læreren har særlige kompetencer i netop det fag.   Herunder ses en oversigt over den såkaldte kompetencedækning i undervisningen i folkeskolen:   - Fysik/kemi: 93,5 procent   - Dansk: 92,4 procent   - Fransk: 89,6 procent   - Tysk: 87,0 procent   - Matematik: 85,3 procent   - Musik: 83,1 procent   - Engelsk: 82,6 procent   - Biologi: 78,5 procent   - Håndværk og design: 77,8 procent   - Idræt: 76,5 procent   - Samfundsfag: 67,5 procent   - Geografi: 67,0 procent   - Billedkunst: 65,8 procent   - Madkundskab: 65,7 procent   - Historie: 60,5 procent   - Natur/teknologi: 54,8 procent   - Kristendomskundskab: 42,2 procent   - Alle fag: 80,6 procent*   * = Den samlede dækningsgrad dækker over store forskelle i kommunerne. På tværs af kommunerne svinger dækningsgraden fra 65,5 procent til 95,7 procent, og i alt 51 kommuner ligger over landstotalen på 80,6 procent.   Kilde: Undervisningsministeriet   /ritzau/