Langt de fleste økonomiske nøgletal viser, at det går bedre for danskernes økonomi. Og i maj erklærede regeringen, at vi nu officielt er i en højkonjunktur.
Men mens økonomi- og indenrigsministeren talte om sol og forår, så viser en stor undersøgelse, der er foretaget af Danske Bank, at mere end hver tredje dansker ikke mener, at de har oplevet en nævneværdig fremgang i økonomien. Blandt pensionister er tallet små 60 procent.
Ni procent af de adspurgte mener, at deres økonomi er blevet værre.
- Dansk økonomi er inde i et opsving. Og det oplever rigtig mange. Men der er også en gruppe - og en relativt stor en - der føler, at opsvinget ikke kommer dem til gode.
- Det kan der være individuelle grunde til, men det vidner også om, at opsvinget ikke buldrer derudad, som det gjorde for ti år siden, siger privatøkonom hos Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
Målingen, der er del af rapporten "Økonomisk Tryghed 2018", spejler udviklingen i tallene for forbrugertilliden i Danmark.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
De har længe vist, at mens danskernes tillid til økonomien er i bedring, så mener de adspurgte ikke, at tiden er til at købe større forbrugsgoder.
Det indikerer, at der trods opsvinget - der ifølge Danske Bank har givet den gennemsnitlige familie 2000 kroner mere om måneden i disponibel indkomst siden 2008 - ikke er den samme optimisme som før krisen.
- Vores undersøgelse viser, at folk hellere vil spare penge op end at bruge dem. På den måde er dette her opsving fundamentalt anderledes end det sidste, siger Louise Aggerstrøm.
Undersøgelsen viser, at 37 procent af de adspurgte ville bruge en indkomstfremgang på 500 kroner på opsparing til uforudsete udgifter, 18 procent ville spare op til ting som bil eller bryllup og ni procent til pension.
- Det er helt anderledes end før krisen. Men det opsving var heller ikke holdbart. I 2007 brugte folk gennemsnitligt 108 kroner, hver gang de tjente 100. Nu er det omvendt.
- Jeg tror, at mange har lært noget af krisen. Og de har oplevet, at hvis det virker for godt til at være sandt, så er det nok, fordi det er det. Der er kommet noget mere mådehold, siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Undersøgelsens hovedpunkter
Rapporten, der hedder "Økonomisk Tryghed 2018", er baseret på 5051 interview og foretaget i marts og april. Se her nogle af hovedpunkterne:
- 83 procent af de adspurgte er i nogen, høj eller meget høj grad trygge ved deres privatøkonomi.
- Rapporten har et tryghedsindeks. Her ligger danskerne på 6,6. Det er lidt mindre end i 2017, hvor tallet var på 6,7.
- Det er på linje med nordmændene, men højere end i Sverige og Finland, hvor tallene ligger på 6,5 og 6,1.
- 55 procent af danskerne er optimistiske omkring deres økonomi.
- 41 procent mener, at de har oplevet fremgang i privatøkonomien selv. 34 mener ikke, at de har mærket opsvinget, mens ni procent mener, at deres økonomiske situation er blevet værre.
- Jo ældre folk er, jo lettere føler de, at de har ved at få privatøkonomien til at hænge sammen. 36 procent af de 18-25-årige svarer, at det er nemt eller meget nemt at få privatøkonomien til at hænge sammen. For dem over 65 år er tallet 50 procent.
- 24 procent føler sig i mindre grad eller slet ikke ikke trygge ved, at de sparer nok op til pensionen. 26 procent føler sig i høj grad eller meget høj grad trygge.
