Flere børn melder sig til sport i foreninger, når de bliver introduceret til nye sportsgrene i fritidshjemmet.

Idrætsforeningerne vinder på skolereform

Velfærd

11/04/2014 14:11

Nick Allentoft

Matilde Mikkelsen fra tredje klasse på Overlade Skole i Vesthimmerland har taget forskud på skolereformen. I SFOen har hun prøvet at spille håndbold og badminton.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Matilde Mikkelsen fra tredje klasse på Overlade Skole i Vesthimmerland har taget forskud på skolereformen. I SFOen har hun prøvet at spille håndbold og badminton.

For børnene i SFOen Myren byder ugen på fire forskellige idrætsgrene. Og det har betydet, at byens lokale idrætsforeninger skal sende flere kontingentopkrævninger ud.

- Jeg synes, det er sjovt og lærerigt. Og så lærer vi sporten meget nemmere, siger Mathilde Mikkelsen, der går i tredje klasse.

I Overlade spiller 75 procent af byens børn i dag håndbold eller fodbold. Tidligere var det 60 procent. Samtidigt har den lokale badmintonklub også fået flere medlemmer.

Det skriver DR Nordjylland.

Kritikere af skolereformen har ellers peget på, at mere idræt i skolen kan gå ud over børnenes fritidsaktiviteter. Men det har ikke været tilfældet i IK Vest i Overlade.

Stor mulighed for de lokale foreninger
Efter at klubbens unge ledere har trænet SFO-børnene, er medlemstallet steget. Derfor mener formand Mogens Jensen også, at foreningerne skal glæde sig til, at skolereformen træder i kraft.

- Hvis foreningerne tør at gøre det på den rigtige måde og inddrager pædagogerne, så får vi nogle børn ud og dyrker noget idræt i foreningerne, siger han til DR Nordjylland.

I SFOen skifter de idrætsgrene, som børnene kan prøve, hver tredje måned. Og netop det er en stor fordel, mener Danmarks Idræts Forening.

Idrætsorganisationer tror på medlemsfremgang
For med skolereformen kommer eleverne til at prøve langt flere idrætsgrene end i dag. De lokale idrætsforeninger skal ligesom i Overlade undervise i skolerne efter sommerferien.

Det vil betyde, at nogle elever vil melde sig ind i sportsklubber, de ellers ikke ville have kendskab til.

Det forudser formanden i Danmarks Idræts Forbund, Niels Nyggard. Derfor tror han, at når klubberne om nogle år gør antallet af medlemmer op, vil det være steget i forhold til i dag.

- Vi tror på, at det vil gavne foreningerne, at børnene bliver mere aktive og bliver præsenteret for forskellige sportsgrene, siger Niels Nygaard til DR Nordjylland.

I en rundspørge, som Epinion har lavet fra DR, svarer 25 procent, at de overvejer at skære ned på deres børns fritidsaktiviteter, når skolereformen træder i kraft efter sommerferien.

Men ligesom DIF-kollegaen tror formand i DGI Søren Møller alligevel, at fremtiden bliver god for foreningerne. For ifølge ham er det nemmere for aktive børn at komme ind i idrætsforeningerne.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.