Indenrigsministeren giver flere kommuner frie tøjler

Ledelse

17/01/2016 11:18

Nick Allentoft

En række kommuner får nu chancen at tænke anderledes på en række fokusområder, oplyser Karen Ellemann.

Fem til syv kommunenetværk med i alt 20-30 kommuner får snart mulighed for at afprøve nye arbejdsmetoder. En ny omgang med de såkaldte frikommuner igangsættes nemlig, og her får kommunerne chancen for at tænke ud af boksen. 

Læs pressemeddelelsen fra Social- og Inderigsministeriet

Det fortæller social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum i Aalborg. 

Velfærdsstat eller velfærdssamfund

Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.

Følg artikler og indlæg på temasiden her

Landets kommuner kan frem til maj i år søge om at deltage i forsøget, der ifølge ministeren har til formål at give de udvalgte kommuner mulighed for at løse udfordringer med metoder, som de vurderer passer bedst til opgaven.

Læs også: Helsingør vil være frikommune

- Der er heldigvis mange idéer derude til, hvordan det kan ske. Men nogle af idéerne kræver hjælp i form af viden udefra, frihed fra regler eller samarbejde med andre kommuner.

- Derfor vil regeringen nu give fem-syv nye kommunenetværk udstrakt hjælp til at afprøve, hvordan deres opgaver kan løses bedre uden snærende bånd, siger hun i en skriftlig kommentar.

I alt 20-30 kommuner kommer til at deltage. De udvalgte kommuner får lov til at gå sammen i netværkene, hvor de i fællesskab kan finde nogle områder, som de vil fokusere på.

Det er ikke første gang, at landets kommuner kan få lov til at prøve kræfter med et nyt syn på, hvordan man driver en kommune. 

Det første forsøg blev søsat i 2012, hvor Fredensborg, Fredericia, Gentofte, Gladsaxe, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg deltog, og det blev afsluttet i 2015.

- Jeg ser meget frem til evalueringerne af de første frikommuneforsøg. Jeg vil lægge stor vægt på, at alle landets kommuner kan få gavn af de gode erfaringer, siger Karen Ellemann. 

Hun håber, at man kan bruge resultaterne fra det kommunale eksperiment til at forbedre forholdene for landets resterende kommuner. 

- Jeg vil gå foran for at få ændret lovgivningen, dér hvor frikommuneforsøget viser, at det er det, der skal til for en lettere og bedre løsning af opgaver i kommunerne, siger ministeren.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.