Det var regeringen selv, der bad sine embedsmænd om at trække sig fra de centrale konklusioner i den såkaldte whistleblower-rapport, som skulle sikre offentligt ansatte bedre mulighed for at ytre sig.
Læs også: Whistleblower-ordning: Udvalg anbefaler information men ingen ny lovgivning
Det skriver Berlingske.
I regeringsgrundlaget lover Socialdemokraterne og De Radikale ellers, at de "vil sikre, at offentligt ansatte oplever, at de har mulighed for at ytre sig, hvis forholdene ikke er i orden, uden konsekvens for den enkeltes fremadrettede karrieremuligheder".
Læs også: Lov om whistleblowere er en god begyndelse
Men ifølge Berlingskes kilder har regeringen nu selv været med til at punktere anbefalingerne fra Udvalget om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblowerordninger.
Da embedsmændene på det sidste møde før offentliggørelsen af rapporten trak sig, var der lige nøjagtig ikke flertal for anbefalingerne blandt rådets medlemmer. Noget, som højesteretsdommer Jens Peter Christensen, der er formand for udvalget, må tage til efterretning og ikke vil blande sig i.
- Nej, det kommer jo ikke mig ved, hvorfor regeringen har den opfattelse, at regeringsrepræsentanterne ikke skal have den opfattelse.
- Jeg må som neutral formand bare konstatere, at det ønsker de ikke at tage stilling til, og så kobler de sig ud på den der måde, siger han til Berlingske.
Berlingskes kilder, som er anonyme, forklarer, at det besynderlige forløb skyldes, at regeringspartierne ikke internt kunne blive enige om, hvad der skal gøres for de mange offentligt ansatte, der ikke tør ytre sig.
Det medfører kritik fra oppositionen.
- Vi står i en situation, hvor en regering har bedt eksperter om at vurdere, hvad der bedst, og så vælger man at lade de politiske - og ikke faglige - hensyn styre anbefalingernes karakter.
- Det er uskønt, og jeg mener, at vi i fremtiden bør genoverveje, hvordan vi skruer de her udvalg sammen, siger gruppeformand og politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance til avisen.
En undersøgelse fra 2014 viser, at hver tredje medlem af Dansk Magisterforening kender til kritiske forhold på deres arbejdsplads, "som offentligheden burde have kendskab til".
