Selvom regeringen har lovet flere penge til de ældre på den kommende finanslov, forudser hver fjerde kommune, at der skal spares på netop ældreområdet.
Det viser en rundspørge til økonomidirektører i 61 kommuner, som Politiken har foretaget.
Finanslov 2016
Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.
Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.
Kommunerne peger blandt andet på det såkaldte omprioriteringsbidrag, når de skal pege på årsagen.
Bidraget betyder konkret, at kommunerne skal spare én procent på budgetterne.
- Hvis det var sådan, at vi ikke havde en demografisk udvikling, som betød, at vi får flere ældre, kunne vi godt spare én procent om året, uden at det ville kunne mærkes. Men sådan er det ikke, siger Jørgen Bach, økonomidirektør i Viborg Kommune, til Politiken.
Cirka halvdelen af de medvirkende økonomidirektører svarer i rundspørgen, at omprioriteringsbidraget vil føre til besparelser på et eller flere kernevelfærdsområder.
Værst ser det ud på ældreområdet, som 14 ud af 61 kommuner vil skære i - på trods af regeringens løfter om flere penge til området.
Med kommuneaftalen tidligere på året krævede regeringen, at kommunerne afleverede én procent af deres budget til statskassen.
Det svarer til omtrent 2,4 milliarder kroner.
Men fordi 1,9 milliarder af kronerne tilbagebetales til kommunerne, mister kommunerne kun samlet 500 millioner kroner i 2016.
Venstres finansordfører, Jacob Jensen, mener, at beløbet godt kan findes i kommunernes kasser.
- Som politiker er det en del af opgaven at finde ud af, hvor der kan spares. Det er vores plan at give ældreområdet et samlet løft, siger han til Politiken.
Han påpeger, at der sagtens kan spares en halv milliard kroner, uden at det kommer til at kunne mærkes på kernevelfærden i kommunerne.
Regeringens samlede udspil til finansloven for 2016 bliver præsenteret tirsdag formiddag af finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) med titlen "Stramme rammer - klare prioriteter".
/ritzau/
