Omkring 33.000 danskere får brev om, at de foreløbig står til at blive trukket i deres ydelser som konsekvens af kontanthjælpsloftet.
Regeringen havde skønnet, at 27.800 fuldtidspersoner i år ville blive ramt.
- Det er nogenlunde som forventet, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), der understreger, at det regnetekniske begreb "fuldtidspersoner" ikke direkte kan sammenlignes med det antal danskere, der reelt bliver ramt.
Fuldtidspersoner dækker både over dem, der er på kontanthjælp hele tiden, og dem, der er det en del af tiden.
Kontanthjælpsloftet er et loft over den økonomiske støtte til kontanthjælpsmodtagere - i form af boligydelse og særlige ydelser. Regeringens argument er, at ledige skal have større økonomisk incitament til at tage et arbejde.
Loftet er blevet kritiseret for blot at gøre ledige fattigere uden at få dem i job. Men den kritik preller af på ministeren.
- Meningen med kontanthjælpsloftet er jo at sikre, at mennesker, der fuldt ud er på kontanthjælp, har et rådighedsbeløb, der ligger lidt under det rådighedsbeløb, man har, når man fuldt ud arbejder til en overenskomstmæssig løn, siger han.
Får man i løbet af oktober nogle arbejdstimer, kan man komme helt ud af kontanthjælpsloftet, påpeger Jørn Neergaard Larsen:
- Vi har bygget det op på en sådan måde, at hvis bare man nu får fodfæste på arbejdsmarkedet med seks timer om ugen, så er man i stand til at arbejde sig ud af virkningerne af kontanthjælpsloftet.
Kritikere har påpeget, at også sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere vil blive ramt af loftet.
- Det ligger i kontanthjælpssystemets natur, at der altid vil være syge, der er på kontanthjælp. Og derfor vil der også være syge, der bliver omfattet af kontanthjælpsloftet, lyder ministerens svar.
I løbet af efteråret skal bunken af kontanthjælpssager gennemgås for at vurdere, om folk er arbejdsdygtige eller reelt er for syge til at være på kontanthjælp og i stedet eksempelvis skal igennem et ressourceforløb.
- Kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse, siger Jørn Neergaard Larsen.
Spørgsmål: I løbet af efteråret vil I kigge på det. Er det tilfredsstillende, når der allerede 1. oktober er sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere, der mister en del af deres ydelser?
- Ja, det er det. Vi er jo i den situation, at man ikke kan løse alle opgaver på én gang.
- Vi ønsker under alle omstændigheder at sikre, at mennesker, der er på kontanthjælp - uanset hvorfor de er det - har en lidt mindre, samlet offentlig forsørgelse, end når man arbejder til en overenskomstmæssig mindsteløn.
1. oktober træder også 225-timers reglen i kraft. Det vurderes, at den vil ramme 9000 fuldtidspersoner om året.
Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i kontanthjælpen, hvis de ikke har haft mindst 225 timers almindeligt lønnet arbejde i løbet af et år.
FAKTA OM KONTANTHJÆLPSLOFTET
1. oktober træder kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i kraft. Få et overblik over begge her:
Kontanthjælpsloftet:
Hvis de samlede ydelser, en kontanthjælpsmodtager får, overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte. Der bliver ikke skåret i børnerelaterede ydelser eller selve kontanthjælpen.
Loftet afhænger af den lediges private situation. Således lyder loftet for enlige uden børn på 13.121 kroner om måneden, mens loftet for samlevende og gifte med et eller flere børn lyder på 14.416 kroner.
Kontanthjælpsloftet omfatter også folk, der modtager den lavere integrationsydelse eller uddannelseshjælp. Her er det månedlige beløb, man kan modtage, lavere.
225-timers reglen
Kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i kontanthjælpen, hvis de ikke har haft mindst 225 timers almindeligt lønnet arbejde i løbet af et år.
Reglen gælder for folk, der har modtaget hjælp i sammenlagt mindst et år inden for tre år.
Hvis kommunen vurderer, at man ikke er i stand til at arbejde 225 timer i løbet af et år, kan kommunen fritage en. Cirka halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagere er ifølge et skøn fra Beskæftigelsesministeriet undtaget fra at leve op til reglen.
Hvis en ugift person på voksensatsen for kontanthjælp ikke lever op til rådighedsreglen, reduceres hjælpen med 1000 kroner på måned. Personer, der modtager hjælp på mindre end voksensatsen, får reduceret hjælpen med 500 kroner om måneden.
Hvis den ene person i et ægtepar ikke opfylder kravet, bortfalder kontanthjælpen. Hvis begge ikke lever op til 225-timers reglen, bortfalder kun den ene kontanthjælp.
Ugifte, der modtager hjælp på SU-niveau, er fritaget. Det samme er ugifte, der modtager integrationsydelse.
Kilder: Beskæftigelsesministeriet, borger.dk, Ritzau.
/ritzau/
