Det bliver alligevel ikke lejerne i de almene boliger, der kommer til at hænge på hele regningen, når Christiansborg går til kamp mod ghettoer og parallelsamfund.
Regeringen, Socialdemokratiet, De Radikale, Dansk Folkeparti og SF er blevet enige om at lade satspuljen og ubrugte midler til beskæftigelsesområdet bidrage til finansieringen af de initiativer, der retter sig mod skoler og daginstitutioner.
Tilbage ligger en regning på ti milliarder kroner for renovering. Den kommer lejerne fortsat til at betale gennem Landsbyggefonden, som de betaler til over huslejen.
Ghettoer
Læs mere om regeringens ghettoudspil og de omstridte beboelsesområder på vores temaside.
Regeringens mål er et Danmark uden ghettoer i 2030.
Forhandlingerne om, hvordan det konkret skal sikres, foregår stadig. Men nu er et flertal i Folketinget enige om, hvordan planerne skal finansieres.
- Vi er gået væk fra at ændre på ydelsesstøtten på 25 procent. Den bliver vi ved med at have. Til gengæld har vi fundet andre finansieringsformer, siger finansminister Kristian Jensen (V).
- Vi har skullet kæmpe ved forhandlingsbordet. Det har været rigtig vigtigt for os, at landets lejere ikke har skullet betale hele regningen, siger partiformand Mette Frederiksen (S).
- Vi har afsat ti milliarder fra Landsbyggefonden til at renovere. Det er helt fint. Men den halve milliard, som regeringen havde lagt op til skulle tages helt ud af Landsbyggefonden, har vi sørget for bliver tilbage hos landets lejere.
De Radikale er med bag finansieringen, men uenig med flere delaftaler, siger Sofie Carsten Nielsen.
- Vi vil pille symbolpolitikken ud. Vi er ude på at løse rigtige problemer for udsatte børn, siger hun.
/ritzau/
