Integration er øverst på dagsordenen, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) senere på ugen indleder trepartsforhandlingerne. Bliver den ikke bedre, står det Danmark, vi kender, for fald, advarer han.
Det skriver Berlingske i et større interview med Lars Løkke Rasmussen søndag.
- Hvis ikke det lykkes os at få de mennesker, der kommer i dramatisk antal, i arbejde i større omfang end historisk, vil det knække vores sammenhængskraft i alle dimensioner, advarer statsministeren i Berlingske.
Han fortæller, at flygtninge og indvandrere vil øge befolkningsantallet med 100.000 frem mod 2020. Derfor ligger der en større opgave i at få forbedret integrationen og ikke mindst få de nytilkomne ind på arbejdsmarkedet i højere grad end hidtil.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
- Hvis de mennesker bliver parkeret på kanten og skal forsørges, så er der nogle regnestykker, der ikke længer går op, og så står vi med en enorm, økonomisk udfordring, siger Lars Løkke Rasmussen.
Derfor ser han gerne, at der bliver fundet helt nye, omfattende og mere effektive tiltag til at få flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet, når trepartsforhandlingerne begynder.
- En succesfuld trepartsaftale er ikke en aftale, hvor vi bare gør lidt mere af det samme, siger statsministeren.
Han vil ikke komme med forslag eller andre konkrete ideer på nuværende tidspunkt, da han ikke ønsker at støde nogle aftaleparter fra sig. Men han ser gerne, at hele systemet bliver mindre bureaukratisk.
- Jeg er meget insisterende på, at vi skal have noget, der virker fuldskala. For det, vi har i dag, fungerer bare ikke.
- Vi skal udvikle nogle værktøjer, der skærer igennem og gør det nemmere og mere relevant for den store underskov af virksomheder, der ikke har overskuddet til at tænke i de her brede samfundshensyn, siger statsministeren til Berlingske.
FAKTA: Her er nogle af de udlændingetal, der bekymrer Her er nogle af de tal, der danner baggrund for politikernes bekymringer. * Med beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikkevestlige mænd på 53 procent og 43 procent for kvinderne i 2013 er niveauerne klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse. * Der var en stor stigning i ikkevestlige indvandreres beskæftigelse fra 1995 til 2007, hvorefter den igen er faldet. * Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Afghanistan, Irak, Libanon og Somalia. Indvandrere fra Polen, Tyskland og Sverige ligger derimod i toppen. * Mens de ikkevestlige indvandrere udgør 7 procent af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel i aldersgruppen på offentlig forsørgelse 10 procent. Deres overrepræsentation er særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 22 procent er ikkevestlige indvandrere. * Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak, som har de højeste andele på offentlig forsørgelse. * Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning vil antallet af ikkevestlige indvandrere i befolkningen stige med 50 procent fra 2015 til 2050, så der i 2050 vil være 434.535 ikkevestlige indvandrere i Danmark mod 290.333 i dag. * Samlet set forventes personer med dansk oprindelse at udgøre en mindre andel af den danske befolkning i fremtiden. Ved begyndelsen af 2015 har 88 procent af hele befolkningen dansk oprindelse. Denne andel forventes at falde gradvist til 82 procent i 2050. * Indvandrere og efterkommere udgør 11,6 pct. af befolkningen i Danmark. Andelen af indvandrere er 8,9 procent, og blandt dem er 58 procent fra ikkevestlige lande. * Dansk oprindelse vil ifølge Danmarks Statistik sige, at mindst en af forældrene både er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Kilder: Danmarks Statistik: "Indvandrere i Danmark 2015"
FAKTA: Hvad er trepartsforhandlinger?
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde i sin nytårstale, at han vil indkalde til trepartsforhandlinger med det formål at få flere flygtninge i arbejde. Men hvad er trepartsforhandlinger? * Deltagerne i trepartsforhandlinger er fagbevægelsen, arbejdsgiverne og staten. Det er dog ikke kun tre personer, der sidder med ved bordet. Typisk vil det være flere ministre samt repræsentanter fra flere fagforbund og arbejdsgiverorganisationer til stede. * Den første trepartsforhandling fandt sted i 1899 og endte med Septemberforliget. Her blev det slået fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne har ret til at forhandle løn- og arbejdsforhold. * Den sidste store trepartsaftale blev indgået under Schlüter-regeringen i 1987. Siden er der indgået flere mindre aftaler. * I 2012 faldt den daværende S-R-SF-regerings ønske om en ny stor trepartsaftale på gulvet. Regeringens krav var, at danskerne skulle arbejde mere - blandt andet ved at inddrage en eller flere hellig- eller feriedage. Det forslag var uspiseligt for dansk metal og dermed faldt aftalen til jorden./ritzau/
