I de seneste uger har de europæiske lande været fanget mellem to svar på flygtningekrisen: Angela Merkels åbne vindue for flygtninge i Tyskland og Viktor Orbans flere meter høje hegn i Ungarn.
Men natten til torsdag tog EU-landene et vigtigt skridt i retning af en mere realistisk løsning på krisen.
Flygtninge overblik
Det mener statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Læs også: EU vil ende grænsekaos og flygtningestrøm
- For nogle dage siden var debatten i hvert fald i medierne meget polariseret. Nogle sendte det signal, at Europa bare åbner sin dør, mens andre meget hermetisk ville lukke den med instrumenter, som i dansk kontekst virker inhumane.
- På mødet i dag var der bred konsensus om, at der skal gøres mange ting på én og samme tid. Og der var også vilje til at understøtte det, siger Løkke.
Det er dog fortsat et åbent spørgsmål, om initiativerne er nok til at få styr på de tusinder af mennesker, som bliver ved med at strømme ind over EU's ydre grænser.
Det erkender den danske statsminister efter mødet.
- Jeg er ikke overbevist om, at vi har genvundet kontrollen over grænserne i morgen. Men jeg er overbevist om, at vi nu har fået taget de første realistiske skridt til at få gjort noget ved problemet, siger Løkke.
Mens EU-landene i ugevis har været fanget i et bittert opgør om fordelingen af 120.000 flygtninge, er tilstrømningen fortsat.
Råberiet mellem EU-hovedstæderne kulminerede dog tirsdag aften, hvor et flertal af EU-landene helt usædvanligt stemte fire østeuropæiske lande ned og tvang dem til at tage imod flygtninge fra Grækenland og Italien.
- Jeg anerkender fuldstændig beslutningen om fordelingen af de 120.000 flygtninge. Men helt stilfærdigt må man også sige, at den debat har suget utrolig meget energi og fokus fra det egentlige problem.
- Der oplever jeg, at vi tog et vigtig skridt i den retning i dag, siger Løkke.
På forhånd var der usikkerhed om, hvorvidt det onde blod mellem flere lande ville præge mødet, men ifølge Løkke, var der en "fredelig og konstruktiv atmosfære i rummet".
Det skyldes ifølge Løkke en stigende erkendelse af, at asylkrisen truer en af grundpillerne i EU-samarbejdet - den frie bevægelighed over grænserne.
- Hvis vi ikke får håndteret problemet, så står vi med noget, som i sig selv er katastrofalt. Som bliver en økonomisk byrde og som truer vores sammenhængskraft. Og som kan true den europæiske velstand, hvis de enkelte lande lukker deres grænser ned.
- Jeg fornemmer helt klart, at der er en bred erkendelse af, at det ikke må ske. Det er også det, der genererer viljen til at finde en flerstrenget strategi frem for bare at skubbe problemet rundt, sige Løkke.
Nu er det op til EU-Kommissionen at omsætte topmødets sluterklæring til konkret handling, der vil styrke EU's ydre grænser samt hjælpen i nærområderne.
- Det afgørende for mig er, at der i dag er sat en deadline på. Med udgangen af november skal de her ting være på plads. Det er rigtig positivt, siger Løkke.
FAKTA: Det er EU-lederne enige om på flygtningetopmødet Her er de otte vigtigste initiativer, som EU-lederne har vedtaget på deres topmøde om flygtningekrisen. Inden næste EU-topmøde, der holdes i Bruxelles 15. og 16. oktober, skal følgende være sat i værk:- Give mindst en ekstra milliard euro (7,5 milliarder kroner) til FN's Flygtningehøjkommissariat, Verdensfødevareprogrammet og andre agenturer for at afhjælpe flygtninges akutte behov i nærområderne.
- Støtte Libanon, Jordan, Tyrkiet og andre lande i at håndtere den syriske flygtningekrise, herunder med en væsentlig forøgelse af midlerne i EU's støttefond, der hjælper ofrene for den syriske krise.
- Styrke dialogen med Tyrkiet på alle niveauer - blandt andet i forbindelse med den tyrkiske præsidents besøg i Bruxelles 5. oktober - for at styrke samarbejdet om at dæmme op for og styre migrationsstrømmene.
- Bistå landene på Vestbalkan i at håndtere flygtningestrømmene og sikre en hurtig og solid forberedelse af en konference 8. oktober om Vestbalkanruten.
- Øge finansieringen af nødfonden, der skal støtte stabilitet og bekæmpe årsagerne til irregulær migration og fordrevne i Afrika, med flere penge fra EU-landene. Desuden skal der sikres en hurtig og solid forberedelse af EU-Afrika-topmødet på Malta 11. og 12. november, så der opnås størst mulige fremskridt.
- Tackle den dramatiske situation ved EU's ydre grænser og styrke kontrollen ved disse grænser blandt andet gennem flere penge til grænseagenturet Frontex, asylagenturet Easo og politisamarbejdet Europol og med personale og udstyr fra medlemslandene.
- Imødekomme anmodninger fra EU-landene i frontlinjen om bistand fra institutioner, agenturer og andre EU-lande for at sikre identifikation, registrering og fingeraftryk af migranter ved modtagecentre - de såkaldte hot spots - og samtidig sikre flytning og tilbagesendelser senest inden udgangen af november.
- Øge finansieringen af EU's nødfond for asyl, integration og migration og af Fonden for Intern Sikkerhed, der også støtter håndteringen af EU's ydre grænser.
