Barcelonas borgmester siger, at antallet af sårede under uroligheder i Catalonien, der søndag holder en stærkt omstridt afstemning om uafhængighed, er på over 460.
Borgmesteren, Ada Colau, kræver et øjeblikkeligt stop for politiets angreb på en "forsvarsløs befolkning".
Politiet har ved mange stemmesteder forhindret vælgerne i at komme til at stemme.
Barcelonas borgmester opfordrer Spaniens premierminister til at gå af på grund af den voldelige udvikling under afstemningen.
- Hvis dette er et demokrati, så bør politiets aktion stoppes øjeblikkeligt, siger Ada Colau.
Tusindvis af spanske politifolk er sat ind over hele regionen, hvor de har ordre til at forhindre afstemningen i at finde sted ved at beslaglægge valgmateriale og stemmesedler.
12 politifolk er meldt såret.
Spanske regeringsmedlemmer siger, at politiet har grebet ind på en afdæmpet måde med "fasthed og proportion". Den catalanske leder, Carles Puigdemont, beskylder derimod de spanske myndigheder for "at bruge vold ansvarsløst og helt ude af proportion.
Kampklædte politifolk har skudt med gummikugler og tvunget sig adgang til valgsteder, som blev holdt besat, mens tusinder var på gaden for at komme til at stemme.
Politiets fremfærd kan ifølge flere iagttagere føre til en yderligere polarisering i Spanien.
- Det kan gøre det endnu vanskeligere at finde en løsning på det betændte spørgsmål om Cataloniens uafhængighed, siger den norske sociolog Susanne Bygnes, der har været gæsteforsker ved universitet i Barcelona.
- At det er gået så vidt, som vi ser det nu, er meget overraskende. De fleste havde nok ikke troet, at regeringen i Madrid ville gå så langt. Der er ikke tradition for det i Spanien, siger Bygnes til NTB.
De spanske myndigheder har både foretaget anholdelser af politikere, lagt netsider ned og givet specialpoliti fuldmagt til at hindre afstemningen. Det har ifølge Bygnes fået mange til at trække linjer tilbage til Madrids hårde linje i Franco-tiden.
OVERBLIK: Tidslinje over Cataloniens kamp for løsrivelse Myndighederne i Catalonien afholdt søndag en afstemning om løsrivelse fra centralregeringen i Madrid. Det sker, selv om den spanske højesteret har erklæret afstemningen forfatningsstridig.
Her kan du skabe dig et overblik over Cataloniens kamp for selvstændighed:
* 2006
30. marts: Parlamentet i Madrid godkender en ny lov, der giver Catalonien mere magt over regionens økonomiske og juridiske system.
31. juli: Premierminister Mariano Rajoys konservative parti kæmper imod charteret, da det ifølge partiet giver Catalonien for mange "privilegier".
* 2010
28. juni: Spaniens forfatningsdomstol omstøder dele af charteret fra 2006. Blandt andet underkender den anvendelsen af ordet "nation" som en betegnelse for Catalonien.
10. juli: Hundredtusindvis af mennesker demonstrerer i Barcelona for selvstændighed. "Vi er en nation, vi bestemmer," lyder det fra menneskemængden.
* 2012
11. september: Flere end en million mennesker demonstrerer i Barcelona på Spaniens nationaldag for en løsrivelse. Det er siden blevet en årlig tradition i Catalonien.
* 2014
9. november: Catalonien trodser Madrid og afholder symbolsk afstemning om løsrivelse. Mere end 80 procent stemmer for et selvstændigt Catalonien. Valgdeltagelsen er dog kun 37 procent.
* 2016
10. januar: Separatisten Carles Puigdemont udpeges som præsident for Catalonien.
* 2017
9. juni: Carles Puigdemont annoncerer, at der holdes afstemning om catalansk selvstændighed 1. oktober. Den spanske regering siger, at den vil blokere afstemningen.
3. juli: Puigdemont afsætter et medlem af sin regionalregering, der sætter spørgsmålstegn ved afstemningens legitimitet.
Premierminister Mariano Rajoy beskylder den catalanske regering for "autoritære tilbøjeligheder".
7. september: Spaniens højesteret erklærer afstemningen forfatningsstridig. Cataloniens regionalregering lover at gennemføre afstemningen alligevel.
13. september: Spansk politi får ordre om at stoppe afstemningen ved at beslaglægge stemmesedler, stemmebokse, plakater og andet materiale til afstemningen.
20. september: Politiet anholder 14 catalanske embedsmænd, der mistænkes for at organisere afstemningen. Ifølge politiet er der beslaglagt knap ti millioner stemmesedler. Tusindvis af cataloniere demonstrerer mod politiet i Barcelona.
29. september: Den catalanske regering siger, at 2315 stemmebokse står klar til afstemningen.
30. september: Spansk politi oplyser, at det har lukket over halvdelen af stemmestederne.
Kilde: AFP
/ritzau/
