Demokratiet får stadig dårligere vilkår, og det er på høje tid, at politikerne på Christiansborg tager det alvorligt.
Sådan lyder det fra offentlighedsrådgiver og mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, som har identificeret 10 nye love fra de senere år med særlige undtagelser fra offentlighed.
Offentlighedslov addon
Lov tvinger offentlige selskaber til åbenhed
Forskningschef i mediejura: Ny offentlighedslov vil skjule grundlag for politiske beslutninger
Professor Tim Knudsen: Lukkethed om planeten Slotsholmen
Det er eksempelvis en ny lov om pensionskasserne ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som et flertal i Folketinget vedtog den 10. december, hvor der er indsat særlige undtagelser fra aktindsigt, siger Oluf Jørgensen.
Læs også: Ministerier overtræder klart svarfrister
Det betyder, at eksempelvis borgere og journalister ikke har mulighed for at søge indsigt i selskabernes dokumenter.
- Vi får flere og flere undtagelser, og det sådan set besynderligt, fordi alle siger, at de går ind for offentlighed i forvaltningen, men der er kommet flere og flere undtagelser, siger Oluf Jørgensen til Ritzau.
Han gør opmærksom på, at der kom nye undtagelser i den nye offentlighedsloven fra 2013, men at der er mange undtagelser uden for offentlighedsloven, og i de senere år er det accelereret.
- Det ene område efter det andet er lukket ned for offentligheden, siger han.
Og selv om der er nogle ting, man bliver nødt til at lukke ned for, så er udviklingen gået i den forkerte retning, mener Oluf Jørgensen.
- Naturligvis er der nogle ting, der skal holdes fortrolige, men snittet mellem hemmeligholdelse og offentlighed er rykket mere mod, at man hemmeligholder, og det dur ikke.
- Den demokratiske kontrol får dårligere og dårligere vilkår, og det er på høje tid, at politikerne på Christiansborg tager demokratiet alvorlig.
Spørgsmål: Hvem går det ud over?
- Det er en broget skare af undtagelser, men tager vi de nye undtagelser fra ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, så betyder det, at lønmodtagere, der har penge stående hos dem, ikke længere har ret til indsigt i, hvad deres midler bruges til.
- Samfundsmæssig betyder det, at vi mister offentlighed om disse gigantiske fondes investeringer, og om investeringerne tjener Danmark. Om vi får flere arbejdspladser i Danmark eller om der investeres i udlandet, kulminer eller våbenindustrien. Vi mister retten til aktindsigt og muligheden for en kvalificeret debat.
/ritzau/