Ministerium indrømmer at politi kan få adgang til DNA-bank i særlige tilfælde

Politiet kan med en retskendelse få adgang til genetiske oplysninger uden tilladelse fra patienten, hvis et flertal i Folketinget vedtager lov om oprettelse af Nationalt Genom Center. 

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en mail til Politiken. Torsdag sagde sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ellers det stik modsatte fra Folketingets talerstol. 

- I ekstreme situationer, eksempelvis hvis Danmark er udsat for et terrorangreb, kan der være særlige forhold, der eventuelt vil kunne gøre sig gældende, hvor en domstol kan beslutte helt ekstraordinært at give adgang, skriver ministeriet i en mail. 

Trods de mange forbehold i svaret er der så meget "elastik i definitionerne", at politiet reelt opretholder adgang til sundhedsoplysninger, som følger retsplejeloven i dag. 

Det mener Advokatsamfundets generalsekretær, Torben Jensen. 

Samme vurdering har Rigspolitiets sekretariatsleder, Bine Edeltoft. Hun siger, at politiet vil kunne få oplysninger fra centret. Det kræver blot, at "en dommer vurderer, at grundlaget er til stede". 

Meldingen skaber uro blandt flere partier i Folketinget. Fælles for de partier er, at de har støttet forslaget under forudsætning af, at politiet ikke har adgang til genetiske oplysninger i databasen. 

Torsdag fastslog sundhedsordførere for både SF og Liberal Alliance, at det var afgørende for danskernes tillid til Nationalt Genom Center, at genetiske oplysninger ikke tilgås af politiet eller andre myndigheder. 

Politiadgang vækker bekymring hos politikere

Meldingen skaber bekymring hos en stribe politikere. Ikke mindst hos Enhedslisten, der som det eneste parti står uden for aftalen.

- I diskussionerne om centret har ministeren gentagne gange sagt, at Nationalt Genom Center alene kan bruges til behandling og forskning. Og så har der været debat om, om politiet kan få adgang. 

- Her har ministeren sagt, at politiet ikke kunne få adgang, siger sundhedsordfører i Enhedslisten Stine Brix og fortsætter:

- Når det så viser sig, at det kan politiet så godt alligevel, så er det meget bekymrende. Tilliden til, at oplysningerne alene bruges sundhedsfagligt, er afgørende for, om der overhovedet er politisk tillid til dette her.

Enhedslisten har valgt at stå uden for aftalen, da man ikke var tilfreds med de foreslåede regler for samtykke for brug af data i centret.

- Og så er vi bekymrede for, hvordan dette her vil udvikle sig i fremtiden. Man kan fjerne den eksisterende beskyttelse senere, siger Stine Brix.

Også hos partier, der er del af aftalen, giver informationerne bekymring. Det tæller blandt andre Liberal Alliances May-Britt Kattrup, der før Politikens historie troede, at politiet ikke kunne få adgang.

- Men jeg har fået at vide af ministeriet, at det kan - og det er kun et måske - lade sig gøre, hvis der er terror her i landet, og hvis politiet får en dommerkendelse. 

- Skulle det forholde sig anderledes, må vi selvfølgelig tage det op til fornyet overvejelse, men jeg har ikke grund til at tro det. Jeg forholder mig til de oplysninger, jeg har fået fra ministeriet, siger hun til Politiken.

Også SF's Kirsten Normann Andersen udtrykker over for Politiken bekymring.

- Det handler i bund og grund om at sikre, at borgerne kan have tillid til, at det, som de henvender sig med i sundhedssektoren, er fortroligt, siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, til Politiken. 

/ritzau/