Morten Messerschmidt stiller op til Folketinget

Politik

25/05/2018 13:40

Freja Eriksen

Medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF) vil tilbage i dansk politik efter knap et årti i Bruxelles.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Europaparlamentariker Morten Messerschmidt (DF) ønsker at stå på stemmesedlen ved næste folketingsvalg, som senest finder sted 17. juni næste år.

Det bekræfter Messerschmidt til Ritzau via sin rådgiver.

Messerschmidt har tidligere siddet i Folketinget. Det gjorde han fra 2005, indtil han i 2009 blev valgt til EU-Parlamentet.

Han stiller op i Fredensborg, hvis kredsen altså vælger ham som kandidat. 

Prøv DenOffentlige 2

DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur

Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.  

 

- Jeg har igennem længere tid haft en god kontakt til bestyrelserne i Fredensborg-kredsen og møder en stor opbakning herfra. 

- Derfor møder jeg på onsdag op som kandidat til posten som folketingskandidat, siger Messerschmidt i en skriftlig kommentar. 

- Men det er vigtigt for mig at understrege, at den slags jo rent faktisk besluttes af opstillingsmødet. 

- Jeg sælger ikke skindet, før bjørnen er skudt. Men afventer opstillingsmødet og medlemmernes beslutning, siger han.

Søren Espersen, der er næstformand i DF, glæder sig over, at Messerschmidt vil tilbage i dansk politik og Folketinget.

- Vi er glade for at få ham tilbage i gruppen. Han bliver selvfølgelig et stort savn på posten i Europa-Parlamentet.

- Han har haft to perioder i Bruxelles, så vi kan sagtens forstå, at han vil tilbage i dansk politik.

- Morten har været medlem af Folketinget før, og det vil være en styrkelse af vores gruppe, fordi han er så vidende og dygtig, siger Espersen.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.