Lederskabshøringen
Med Lederskabshøringen vil DenOffentlige.dk skabe rammerne for en reformation. Vi vil forene vores læsere - fra den menige borger til den offentligt ansatte og de ledere, der har ansvaret - om en ny konstruktiv retning.
Se tidligere indlæg af bl.a. Preben Melander, Jens Christian Birch og Torben Beck Jørgensen her.
Ifølge avisen skal der være overført mere end syv milliarder kroner fordelt på 1700 overførsler i perioden 2011 til 2014. Pengene er hovedsageligt overført fra britiske skuffeselskaber gennem danske banker og er endt i selskaber på Seychellerne og i Panama. Det antages, at dele af pengene stammer fra kriminalitet.
- Der er ganske enkelt ingen saglige årsager til, at et selskab i Storbritannien overfører ret store summer via en bank i Moldova til en konto i en dansk bank, der tilhører et selskab i et skattely som Panama. Det er helt galt, siger Lars Krull til Berlingske. Danske Bank erkender, at kontrollen ikke har været god nok. - Vi har ikke haft styr nok på den her type af kunder og ikke været gode nok til at overvåge mistænkelige transaktioner i den estiske filial. Det har vi siden rettet op på, men der er gået for lang tid, før vi har fået lukket det her ned, siger Flemming Pristed, chefjurist i Danske Bank, til avisen. Og også Nordea henviser i en skriftlig kommentar til, at banken siden misbruget har iværksat et omfattende kontrolprogram for at modvirke hvidvask. I sidste uge kritiserede Finanstilsynet i stærke vendinger danske bankers indsats mod hvidvaskning, da tilsynets Panama-rapport blev offentliggjort. Ifølge Finanstilsynet har bankernes ledelser ikke haft tilstrækkeligt fokus på hvidvaskreglerne. - Enhver ny henvendelse med oplysninger om, at en eller flere danske banker er blevet brugt til hvidvask, understreger jo desværre dette, siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, i en pressemeddelelse. Finanstilsynets særlige tavshedspligt betyder, at direktøren ikke kan kommentere på den konkrete sag om overførsler fra Moldova.- Jeg kan dog sige, at da der kan være tale om en større ny hvidvask-sag, som rækker ud over Danmarks grænser, er Finanstilsynet i dialog med relevante tilsynsmyndigheder i andre lande om sagens udvikling, siger Jesper Berg.
Ifølge avisen viser efterforskningen, at en del af milliarderne er flydt gennem Danske Bank og Nordea til skattely. Pengene er hovedsageligt overført fra britiske skuffeselskaber gennem danske banker til selskaber på Seychellerne og i Panama. Det antages, at dele af pengene stammer fra kriminalitet. Erhvervsminister vil straffe hvidvask hårdt Det er ifølge erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) uacceptabelt, at der i årene 2011-14 blev flyttet godt syv milliarder kroner fra de danske banker Nordea og Danske Bank i Moldova og Letland til skattely i Seychellerne og Panama. Ministeren vil i foråret skærpe straffen ved en politisk aftale. Han mener, at der er en "god dialog" med partierne. - Jeg tror, at vi kan nå en fælles aftale, som skærper fokus på hvidvaskloven og ledelsens ansvar. Sagens kerne er jo, at bankerne udfører en meget vigtig opgave med at overholde hvidvaskloven, siger Brian Mikkelsen. - Det er forbrydere, gangstere, som flytter penge. De har ikke taget seriøst nok, at forbrydere bare kan flytte penge over landegrænserne. Derfor er Bagmandspolitiet ved at undersøge dem lige nu, siger han. Fremover skal myndighederne gribe ind overfor bankernes ledelse, hvis de ikke løfter deres ansvar. Endvidere vil ministeren have større bøder, og myndigheder som Finanstilsynet og Bagmandspolitiet skal have større ressourcer til at føre tilsyn. - Det er en meget stor og alvorlig sag. Man har potentielt flyttet syv milliarder kroner uden for myndighedernes søgelys. Der er sandsynligvis ikke betalt skat, siger Brian Mikkelsen. Danmark må samarbejde med andre lande for at stoppe hvidvask. Det drejer sig om store summer ligesom i afsløringerne kendt som Lux- og Swissleaks samt Panama Papers, påpeger erhvervsministeren.- Det kan være rene forbryderpenge, som måske er brugt til finansiering af terror eller narko.
Det er ikke første gang, at Nordea er i søgelyset i forbindelse med hvidvask. I juni 2016 blev banken politianmeldt af Finanstilsynet for at overtræde lov om hvidvask. Banken svigtede på en række punkter, konkluderede tilsynet. Blandt andet ved at være for dårlig til at identificere højrisikokunder og finde ud af, hvor deres penge kommer fra. Danske Bank har i kølvandet på Berlingskes omtale erkendt, at bankens afdeling i Estland svigtede. Hverken systemer eller rutiner var på plads til at opdage, om den blev misbrugt til at vaske penge hvide. Banken har skilt sig af med en række kunder. Nordea kommenterer ikke kundeforhold, lyder det. - Af hensyn til vores kunders fortrolighed er det vores politik ikke at kommentere på specifikke kunder og deres transaktioner. FAKTA: Hvidvasken via Danske Bank og Nordea * Transaktioner i en stribe internationale banker er mistænkt i sagen, hvor mere end 100 milliarder kroner er blevet vasket hvide. * I Danske Banks filial i Estland indgår flere end 1500 transaktioner til en samlet værdi af syv milliarder kroner i sagen. * I Nordeas danske afdeling indgår knap 200 transaktioner til en værdi af cirka 250 millioner kroner. Kilde: Berlingske. /ritzau/