Norge har fået en borgerlig trekløverregering

Politik

13/01/2018 22:22

Nick Allentoft

Efter 12 dages forhandlinger kan statsminister Erna Solberg søndag præsentere sin nye mindretalsregering.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De tre partier Høyre, Fremskrittspartiet og Venstre er søndag blevet enige om et regeringsgrundlag, og dermed har Norge fået en ny borgerlig mindretalsregering.

Statsminister Erna Solberg fra Høyre havde ellers en drøm om en flertalsregering, men Kristelig Folkeparti, der også var støtteparti før valget, ville ikke med i regering.

Der har også været uenigheder internt i Venstre om regeringsdeltagelsen. Men på et fælles pressemøde glæder de tre regeringspartiers partiformænd sig over regeringsgrundlaget og samarbejdet.

- Disse tre partier har et fælles værdigrundlag. Vores fælles mål er, at Norge skal være et samfund med muligheder for alle, siger Erna Solberg på pressemødet, hvor hun betegner den nye regering som "blågrøn".

Hun udstikker samtidig seks udfordringer, som den nye regering ser som centrale for Norge. 

Europa-hjørnet

Europas lande og det europæiske samarbejde står med nogle af de største udfordringer siden Anden Verdenskrig. Det er derfor væsentligt med debat og åbenhed, og derfor har DenOffentlige valgt at etablere en selvstændig sektion for Europa-debatten. 

Alle aktører - kritikere og tilhængere - opfordres til at deltage i debatten enten med indlæg eller som egentlige udgivere, der tager et medansvar for at sætte fokus på Europas situation.

Følg Europa-debatten her.

Det drejer sig blandt andet om at omstille norsk økonomi for at skabe vækst, opfylde Norges klimaforpligtelser og sikre gode velfærdsordninger i en tid, hvor også nordmændene bliver ældre og ældre.

Fremskrittspartiets leder, Siv Jensen, understreger vigtigheden af "en fortsat restriktiv indvandringspolitik" og byder Venstre velkommen i regeringen:

- For fire år siden dannede vi regering med Høyre. I den periode har vi lært Venstre godt at kende. Nu høster vi frugterne af, at vi har fået et godt samarbejde, siger Siv Jensen.

Venstres partileder, Trine Skei Grande, understreger på pressemødet vigtigheden af at investere i uddannelse:

- Alle unge – uanset baggrund – skal have den samme start i livet og de samme muligheder i livet til at blive akkurat det, de vil. Derfor er kampen mod børnefattigdom vigtig.

Forhandlingerne om regeringsgrundlaget blev indledt 2. januar. Fredag rapporterede tv-stationen NRK, at der var opnået enighed blandt de tre borgerlige partier. Det viste sig dog, at der fortsat var nogle knaster.

Norge har de seneste fire år haft en regering bestående af Høyre og Fremskrittspartiet, som havde støtte fra Venstre og Kristelig Folkeparti.

/ritzau/

   

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.