Mens kampen om regeringsmagten buldrer løs, slår en ny bog fast, at danske politikere i virkeligheden er langt fra magteliten i Danmark.
Det skriver Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans.
I toppen sidder i stedet erhvervslivets direktører og fagforeningsbosser.
- Udskiftningen er stor især i politik. Man kan risikere ikke at blive genvalgt eller miste sin ministerpost, og pludselig er man slet ikke så attraktiv som før, siger sociolog Christoph Ellersgaard.
Han står sammen med kollegaen fra Københavns Universitet Anton Grau Larsen bag bogen "Magteliten", som udkommer fredag.
En kortlægning af magtnetværket i Danmark viser, at der findes en kerne på 423 mennesker, der sidder på hovedparten af landets tunge poster i virksomheder, bestyrelser, fagforeninger og på universiteter.
Læs også: Systemverdenen har taget magten fra menneskers livsverden
I kernen findes kun 35 politikere, og man skal ned på magtlistens 143.-plads, før der kommer en Christiansborg-politiker: Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er på en 204.-plads.
Erhvervsmanden Lars Nørby Johansen, der selv topper listen, mener dog, at politikernes placering skyldes forskernes metode. Politikerne må ofte ikke sidde med i netværk.
- Det forhold, at mediernes topfolk og i særdeleshed politikere og ministre ikke er med, siger, hvor skæv analysen er, når det drejer sig om at afdække magtforhold, mener Lars Nørby Johansen.
Ifølge forfatterne står det dog klart, at erhvervslivet har mest magt over, hvordan Danmarks fremtid former sig.
- Erhvervslivets grundlæggende interesser er sværest at udfordre. Det kan godt være, at erhvervsfolk ikke bryder sig om al politik, der gennemføres.
- Men den retning, som det danske samfund bevæger sig i og de strategier, vi lægger, flugter meget med, hvilken vej det store erhvervslivs interesser peger, siger Christoph Ellersgaard.
Derfor er der heller ikke stor forskel på, om det bliver Venstre eller Socialdemokraterne, der får nøglerne til Statsministeriet, mener forfatterne.
