Det her er robotten Sophia.

Ny EU-plan skal gøre Europa ledende på kunstig intelligens

Infrastruktur

07/12/2018 15:48

Nick Allentoft

Europa skal være verdens bedste region til at udvikle kunstig intelligens. Kommissionens plan skal vise vejen.

Europa er bagud i forhold til stormagter som USA og Kina, når det gælder kunstig intelligens. Derfor fremlægger EU-Kommissionen fredag formiddag en plan, der skal føre Europa til tops på området.

Kunstig intelligens refererer til systemer, der viser intelligent opførsel. Det er eksempelvis ved, at de analyser deres miljø, så de kan udføre forskellige opgaver med en vis selvstændighed.

Det er især inden for sundheds- og transportsektoren, at kunstig intelligens spås en stor fremtid.

Planen, der foruden EU-landene involverer Norge og Schweiz, fokuserer på fire områder.

Den 4. industrielle revolution

Den 4. industrielle revolution er over os, og forandringerne vil komme hurtigere end nogensinde før. Hvad gør det ved vores samfund og hverdag, og hvilke muligheder giver det os? Følg med på vores temaside og deltag i debatten.

Indlæg kan sendes til Redaktionen

Investeringerne skal øges, mere data skal gøres tilgængelig, talent på området skal fremmes og tillid skal sikres. 

Det skal sammen med stærkere samarbejde og koordinering gøre, at Europa i fremtiden bliver verdens ledende region til at udvikle og implementere etisk og sikker kunstig intelligens. 

- Vores mål er at opnå private og offentlige investeringer for mindst 20 milliarder euro inden udgangen af 2020. Det er essentielt for vækst og job. 

- Kunstig intelligens er ikke bare rart at have. Det handler om vores fremtid, siger EU-Kommissionens næstformand med ansvar for det digitale indre marked, Andrus Ansip.

Repræsentanter for landene og kommissionen har mødtes over de seneste seks måneder for at udarbejde planen.

De er blevet enige om, at alle medlemslande bør have deres egne strategier klar i midten 2019.

Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri, ser positivt på kommissionens plan.

- Det er yderst nødvendigt med en fælles plan for hele EU, hvis Europa skal have et modsvar til USA's og Kinas dominans på området. 

- Samtidig håber vi, at planen kan være til inspiration for den danske regerings kommende strategi på området, siger han.

Lars Frelle-Petersen håber, at Danmark vil komme op i højere gear på området, så "vi kan være med forrest i feltet".

EU's plan vil årligt blive revideret og opdateret for at sikre bedst mulig praksis. 

 

FAKTA: EU vil gøre Europa bedre til kunstig intelligens EU-Kommissionen vil føre Europa til tops, når det gælder kunstig intelligens. Det skal en række tiltag sikre.

EU-Kommissionen har fredag præsenteret sin plan for, hvordan Europa skal være verdens bedste region til at udvikle kunstig intelligens.

Kunstig intelligens refererer til systemer, der viser intelligent opførsel. Det er eksempelvis ved, at de analyser deres miljø, så de kan udføre forskellige opgaver med en vis selvstændighed.

Det er især inden for sundheds- og transportsektoren, at kunstig intelligens spås en stor fremtid.

Planen, der foruden EU-landene involverer Norge og Schweiz, fokuserer på fire områder.

Her kan du læse mere om, hvordan planen skal lykkes:

* Investeringerne i kunstig intelligens skal være mere koordinerede og højere. Derfor sigter EU efter investeringer fra offentlige og private for mindst 20 milliarder inden udgangen af 2020. Det høje niveau af investeringer skal fortsætte i de følgende år.

* Nationale strategier for investeringer i og implementering af kunstig intelligens skal være på plads i midten af 2019.

* Der skal være bedre samarbejde mellem industri og den akademiske verden. Dermed kan man i fællesskab udføre bedre forskning og mere innovation.

* Kommissionen vil støtte nyopstartede virksomheder, der beskæftiger sig med kunstig intelligens.

* Europæiske centre for kunstig intelligens bliver udviklet og forbundet. Testmiljøerne skal være i verdensklasse.

* Kommissionen vil i fællesskab med medlemslandene gøre det muligt nemt at dele data på tværs af grænser, samtidig med at det lever op til EU's databeskyttelsesregler. Dataset er vigtige for at udvikle kunstig intelligens.

* Sammen med medlemslandene vil kommissionen støtte uddannelsesprogrammer, som kan udvikle talenter inden for kunstig intelligens.

* En gruppe af eksperter fra universiteter, virksomheder og civilsamfundet vil udarbejde etiske retningslinjer for brugen af kunstig intelligens. Tillid er vigtigt for at sikre accept af kunstig intelligens, lyder det. Et udkast til retningslinjerne vil ligge klar i marts 2019.

Kilde: EU-Kommissionen.

/ritzau/

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.