Jakob er en kvik niårig dreng, som er god til at skrive, regne og læse. Men Jakob har to diagnoser, som betyder, at han føler sig anderledes og ofte bliver meget rastløs.
”Jakob lider af ADHD og Tourettes Syndrom, og det betyder, at han har brug for ekstra hjælp til sine rutiner,” fortæller hans mor, Renate Pedersen fra Gandrup ved Hals i Nordjylland.
Hun er meget bekymret for sin søns fremtid, fordi han langtfra får den hjælp i folkeskolen, som han har brug for, og de lange skoledage presser ham så meget, at hans ticks er blevet forværret.
”Lærerne på Jakobs skole er dygtige, men skolen mangler viden og ressourcer til at kunne rumme børn som ham,” siger hun og understreger, at alle intentionerne bag inklusionen er druknet i skolereformens mange omvæltninger.
Kristeligt Dagblad har i denne uge bedt en række foreninger med berøring til skole og børn om at evaluere den nye skolereform med tanke på, hvordan børn med særlige behov har oplevet den første tid i den nye folkeskole.
Det gælder Foreningen Autisme, ADHD-foreningen, Landsforeningen SIND, Dansk Handicapforening, Skole & Forældre og Danmarks Lærerforening.
Især tre ting står klart efter rundspørgen: Kvaliteten svinger voldsomt fra skole til skole, men generelt er der langtfra midler og personale nok til at undervise børnene, og både lærere og pædagoger mangler viden om, hvordan man håndterer børn med særlige behov.
Derudover oplever de forskellige grupper af børn, at de har svært ved at blive en del af det sociale fællesskab. Det fortæller blandt andre formanden for Foreningen Autisme, Heidi Thamestrup.
Ifølge hende er mange børn med autisme efter skolereformen nødt til at blive hentet tidligere end de andre børn, fordi de bliver meget trætte i løbet af ugen. Ikke bare på grund af de lange dage, men mest af alt fordi børnene skal forholde sig til mange skiftende omgivelser og møder mange forskellige voksne i løbet af dagen.
Derudover oplever de autistiske børn ofte, når klassen skal på tur, at de ikke kan komme med, fordi der ikke er nok voksne til at give dem den nødvendige støtte under udflugten.
”Man kan derfor ikke tale om inklusion i den nye folkeskole,” siger Heidi Thamestrup og efterspørger en mere struktureret skoledag med faste støttepersoner til børnene.
Mette With Hagensen, der er formand i landsforeningen Skole & Forældre, mener, at børn med særlige behov er blevet klemt under skolereformen, og når den enkelte skole skal spare, så går det oftest ud over dem.
”Reformen er i mine øjne god for flertallet af børn, men det har skabt nogle særlige udfordringer for børn med særlige behov, og når de ikke kan få den hjælp, som de har brug for, skaber det endnu flere problemer,” siger hun.
Læs hele artiklen i Kristeligt dagblad eller på k.dk
