Ny statsminister i opgør med privat velfærd

På den anden side af Øresund mærker Hr. Svensson og Fru Olofsson, at de har fået en håndværker som statsminister. Svejseren Stefan Löfven er i gang med den helt store ombygning af det svenske velfærdssamfund, skriver Ugebrevet A4.

Den svenske statsminister kasserer det, som han kalder den borgerlige måde at drive den offentlige sektor på og hæver skatterne for at øge velfærden. De godt ni millioner svenskere skal slet og ret kunne se forskel på, om de har en socialdemokratisk eller en borgerlig regering, mener Stefan Löfven.

»Jeg kalder det for et paradigmeskifte. Nu går vi fra en politik, hvor alting handlede om at sænke skatterne og en vrangforestilling om, at hvis bare man sænker skatterne, bliver alting godt. Den tidligere regering sænkede skatterne i både gode og dårlige tider og mente, at skattelettelser var opskriften på alt,« siger Stefan Löfven.

I et interview med Ugebrevet A4 lægger Stefan Löfven ikke skjul på, at han nu vil rette op på de skader, som Folkhemmet ifølge ham har lidt under den borgerlige regering.

»Nu opkræver vi 75 milliarder kroner mere i skatter og arbejdsgiverafgifter. Og skatteindtægterne bruger vi til at skabe flere job, som især skal gå til de unge, mere uddannelse til arbejdsløse, højere arbejdsløshedsforsikring og bedre understøttelse til enlige forsørgere. Beskæftigelse, skoler og velfærd skal prioriteres. Det, vi talte om i valgkampen, ser vi nu begyndelsen til,« fastslår Stefan Löfven.

Og straks tilføjer den svenske statsminister, at der også bliver råd til to milliarder kroner mere til ældreomsorg, ligesom sundhedssektoren får ekstra penge.

Som en af sine første handlinger varslede den rødgrønne regering et opgør med New Public Management i den offentlige sektor. Ifølge Stefan Löfven var der ikke nogen vej udenom, fordi der i Sverige har været store problemer med skoler, plejehjem, hospitaler og andre institutioner i velfærdssektoren.

»Den tidligere regering betragtede velfærdssektoren som et marked, og det handlede bare om at skabe adgang for virksomhederne til markedet, og så kunne borgerne have flere valgmuligheder,« siger Stefan Löfven til Ugebrevet A4.

Han betoner, at den offentlige sektor er sat i verden for at garantere mennesker god velfærd på en sådan måde, at uanset hvilken skole eller hvilket plejehjem du vælger, skal det være et godt valg for borgeren. Sådan har det ikke været i de seneste år, beklager han og henviser til, at jagten på profit for nogle af de private udbydere har taget overhånd og er gået ud over faglighed og kvalitet alt for mange steder i den offentlige sektor.

»Derfor vil vi gennemføre nationale kvalitetslove om, hvad der er det laveste niveau af kvalitet, som en institution skal have. Så ved vi, at uanset hvilket valg en borger træffer, er det et godt valg, og samtidig sikrer vi, at ingen kan tjene penge på at trække kvaliteten i den offentlige sektor ned,« siger Stefan Löfven.

Som eksempel nævner han den svenske ældrepleje, hvor man har set private virksomheder udbyde ældreomsorg med 10 procents lavere bemanding.

»Lavere bemanding betyder mindre tid til ældreplejen. Og så kan man score en gevinst som virksomhed. Det er ikke okay. Hvis du får skattepenge til at sikre ældreomsorg, skal du have samme bemanding som den offentlige institution og ikke mindre,« siger han.

Den svenske regering vil tage skridt til at udvikle styringen af den offentlige sektor i en retning, som indebærer, at professionernes kunnen og faglige etik bliver mere vejledende end i dag. Med andre ord skal sygeplejersken, læreren og sosuen generobre den offentlige sektor fra regnedrengene.

»New Public Management var jo en kopi af nogle styringsmodeller fra det private erhvervsliv, som man tog over i den offentlige sektor. Men det er en kunstig måde at drive offentlige virksomheder på,« konstaterer Stefan Löfven.

Han henviser til, at private sygehuse efter den styringsmodel vil vælge at behandle to patienter med lettere sygdomme frem for en patient med en alvorlig og tidskrævende behandling, simpelthen fordi det giver flere kroner i kassen.

»Når det ikke længere er medicinsk-etiske kriterier, men pengene, der bestemmer, hvem der kommer først i behandling, er det forkert. Det skal vi bryde. Vi skal have en sundhedssektor, der styres af medicinsk-etiske afgørelser og ikke af New Public Management«, siger Stefan Löfven til Ugebrevet A4.

Læs hele historien hos Ugebrevet A4