Nyt medieudspil: Momsfritagelse til digitale medier og 40 procent af TV 2 skal sælges

Regeringen har torsdag lanceret et udspil til et medieforlig ved navn "Nye medier, nye vaner, nye tider".

Her kan du blive klogere på udspillet fra regeringen, der skal gælde i perioden 2019 til 2023:

• Regeringen vil sælge 40 procent af TV2.
• TV2-regionerne skal spare to procent om året de kommende fem år.
• DR skal skære 20 procent af sit budget. Det skal blandt andet ske ved at lukke to af mediets i alt seks tv-kanaler.
• Regeringen vil seksdoble public service-puljen, der i løbet af forligsperioden øges fra 35 millioner kroner årligt til omkring 220 millioner kroner årligt.
• Når den gældende sendetilladelse til Radio24syv udløber ved udgangen af oktober 2019, genudbydes sendepladsen. Kanalen udbydes med en reduktion på 33 procent og mister dermed en tredjedel af sin bevilling. 
• En tv-kanal med kulturindhold og folkeoplysning samt en DAB-radiokanal med klassisk musik og kulturformidling skal sendes i udbud.
• Digitale medier skal have samme momsfritagelse, som de trykte aviser får i dag.
• Der etableres en pulje med henblik på støtte til distrikts- og ugeaviser på grund af mediernes betydning for nyhedsformidlingen i de lokale områder.
• Iværksætterstøtten til nye trykte og elektroniske nyhedsmedier øges.
• DR og TV2's nuværende forpligtelse til at købe dansk film ophæves. Samtidig øges den øvrige filmstøtte med i alt 120 millioner kroner årligt.
• FM-radio lukkes, to år efter at 50 procent af lytningen er digital. Lukningen finder dog sted senest i 2021. 

Kilde: Kulturministeriet.

Vil fritage digitale medier fra moms

I øjeblikket er der en skævvridning af mediemarkedet ifølge regeringen, der fremover vil fritage digitale medier fra moms. I dag er trykte aviser undtaget fra at betale moms.

Iværksætterstøtten for nye trykte og elektroniske medier øges desuden for at bidrage til udviklingen af nye formater og forretningsmodeller.

Fritagelsen fra digital moms kan tidligst ske om halvandet år.

- Der bliver en overgangs periode, fordi de EU-retlige regler ikke er klar endnu. 

- En af de helt store udfordringer er at lave nye forretningsmodeller, så der rent faktisk kan tjenes penge. Derfor kommer der et økonomisk skub, siger Mette Bock.

Generelt vil regeringen skærpe kravene til medier, der kan få mediestøtte, så den ydes til nyhedsmedier, der har en almen interesse for befolkningen.

Regeringen vil øge støtten til lokale og regionale medier, så eksempelvis lokale ugeaviser kan få støtte til journalistisk indhold.

- Den primære krise i Danmark er ikke en indholdskrise. Der bliver produceret mere dansk indhold end nogensinde.

- Nej, krisen er primært en distributionskrise. Det er ikke nok at producere det gode indhold, hvis ikke borgerne kan finde det, siger Mette Bock.

Desuden mister Radio24syv en tredjedel af sin bevilling, 40 procent af TV2 skal sættes til salg, og public service-puljen får en størrelse på cirka 220 millioner kroner årligt.

- Godt troværdigt indhold er ikke defineret af, at det er statsejet.

- Hvis TV2 skal udvikle sig, er der brug for investeringer. Og der er staten ikke den bedste ejer. Så det handler ikke kun om ideologi, siger Mette Bock og understreger, at de nuværende public service-forpligtigelser forsætter.

Dermed indledes der snarligt forhandlinger om et nyt medieforlig, der dækker fra 2019.

Forud for forhandlingerne er regeringen og Dansk Folkeparti enedes om, at Danmarks Radio skal spare 20 procent.

Hvis det står til regeringen, skal DR være mere tilgængelig for både borgerne og andre medier.

Alle DR's digitaliserede programarkiver skal for eksempel stilles til rådighed for borgerne inden aftaleperiodens udløb. 

- Det skal ske på den mest omkostningseffektive måde - i DR-regi eller i andet regi. Det er en markant forbedring af adgangen til dansk kulturarv, står der i udspillet.

Desuden skal DR stille sine egenproduktioner, som DR ikke selv anvender eller aktuelt planlægger at anvende, til rådighed for andres medieplatforme. Men det skal ske mod betaling.

- Den samlede mediestøtte vil falde, men det betyder ikke, at public service-indholdet bliver ringere eller mindre, siger Bock.

- Vi lægger indholdet derud, hvor det er, borgerne bruger det. Det skal ikke kun kunne findes i det her univers, men sendes ud på de platforme, hvor folk er.

- Det er ikke ligegyldigt, hvilket lejrbål vi samles om. DR skal ikke tænkes som en bred mastodont, der skal leverer indhold til alle hele tiden, siger Bock.

I det hele taget har DR fyldt en del i forbindelse med medieudspillet.

Forud for de kommende forhandlinger har regeringen og Dansk Folkeparti allerede opnået en enighed om, at DR skal spare 20 procent.

Regeringen lægger blandt andet op til, at to af mediets i alt seks tv-kanaler lukkes. 

Besparelsen skal indfases i de kommende fem år, så DR ender med at skulle spare sammenlagt 773 millioner kroner.

I 2023 vil det årlige tilskud til DR være lige knap tre milliarder kroner mod de 3,7 milliarder, DR får fra licensindtægter i år.

Selv samme medielicens skal i forbindelse med aftalen afskaffes. DR og andre public service-medier skal i stedet finansieres med en reduktion i personfradraget for alle personer, der er fyldt 18 år.

Regeringen vil lade Radio24Syv sælge reklamer

Radio24Syv er blevet kendt som den frække dreng i klassen på radiomarkedet, og fremover skal der være plads til endnu større armbevægelser, hvis det står til regeringen.

Samtidig skal der dog spares en tredjedel ifølge regeringens udspil til et nyt femårigt medieforlig, som skal gælde fra 2019.

- Der er nogle meget snærende, konkrete krav til, at det skal være taleradio, der må ikke være musik eller genudsendelser og så videre.

- Det vil vi løsne op på i udbuddet, der vil være mulighed for at tjene penge på andre måder som reklamefinansiering, siger kulturminister Mette Bock (LA) på et pressemøde.

Radio24syv drives for licensmidler af Berlingske Media og PeopleGroup og blev etableret som led i medieforliget i 2010.

Besparelsen på en tredjedel skyldes, at kanalen er blevet ældre og mere etableret. Under opstartsfasen har der været en periode med en fast støtte på 90 millioner kroner årligt.

- Jeg synes personligt, Radio24Syv har gjort det rigtig godt, og de har etableret sig rigtig godt.

- Men ud fra en iværksætterstøttetankegang har der været otte år med stabil økonomi, massiv statslig støtte, nu må vi gå i gang med at reducere støtten, siger Mette Bock.

FM-radio skal slukkes senest to år efter, at det er konstateret, at 50 procent af lytningen er digital. Det blev aftalt i april sidste år, men nu vil regeringen slukke det senest om tre år.

Lukningen af FM-båndet er før blevet udskudt, men senest i 2021 vil regeringen lukke for det.

Derefter vil al radiolytning ske via digitale platforme.

- Vi slukker for FM i 2021 og går over til digital radio. Det har de gjort i Norge med meget stor succes, siger Mette Bock.

Regeringen vil også udbyde en ny DAB-radiokanal til formidling af kultur, herunder klassisk musik. Den udbydes med offentligt tilskud og mulighed for indtægter fra reklamer.

Regeringen får brug for et politisk flertal for at gennemføre udspillet, og Dansk Folkeparti er imod at lukke FM-båndet. Partiet er også kritisk overfor besparelser på Radio24Syv.

- Indtil videre mangler vi nogle mellemregninger, som hvad det er for nogle indtægtskilder, man åbner op for. Hvis det kun er reklameindtægter, er vi imod.

- Man laver i forvejen rigtig god radio for mindre penge, end andre får, siger medieordfører Morten Marinus (DF).

Berlingskes topchef, Anders Krab Johansen, siger, at avisen som udgangspunkt er klar til at byde på public service-stationen igen. Men han er imod at flytte stationen til Aarhus, som DF har foreslået.

- Det er en rimelig høj mur at kravle over at starte i en ny by, siger Anders Krab Johansen til TV2.

/ritzau/