Selv om det ikke blev til en ny arbejdstidsaftale for lærerne, har et stort flertal stemt ja til et forlig om nye overenskomster. Det skriver fagbladet folkeskolen.dk.
74,6 procent af de afgivne stemmer siger ja, mens 25,4 procent af stemmerne siger nej.
Det svarer til, at 31.261 medlemmer har stemt ja, mens 10.678 medlemmer har stemt nej.
Det sker efter et dramatisk forløb under forårets forhandlinger om løn og vilkår de offentligt ansatte, hvor en samlet fagbevægelse bakkede op om et hovedkrav fra lærere og undervisere om en ny arbejdstidsaftale.
OK'18 tema på DenOffentlige
Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.
Historier om tidligere overenskomster finder du her.
Skal I være med? Kontakt os.
Dermed er lærernes arbejdstid fortsat reguleret af lov, der blev indført i 2013 efter en 25 dage lang lockout af lærerne.
I stedet får lærerne en undersøgelseskommission, der skal se på deres vilkår frem mod næste omgang overenskomstforhandlinger. De siger samtidig ja til en lønstigning, der ligger meget tæt på lønmodtagernes oprindelige krav.
Forliget på det kommunale område indeholder blandt andet en lønramme på 8,1 procent og en sikring af betalt spisepause.
Stemmeprocenten ved urafstemningen i Danmarks Lærerforening sætter rekord med 77,8 procent af de omkring 55.000 stemmeberettigede.
Også et stort flertal hos de kommunalt ansatte i Uddannelsesforbundet, fagforbund for lærere på voksen- og ungdomsuddannelser, har stemt ja til forliget, skriver forbundet på sin hjemmeside.
57,3 procent af de 1730 stemmeberettigede medlemmer har stemt. 79 procent af dem har stemt ja.
