Når topfolkene for lønmodtagere og arbejdsgivere fredag tager en slutspurt i overenskomsthandlingerne, så er sikring af den betalte spisepause et af de helt store temaer.
Forhandlerne for de ansatte i kommuner og regioner møder op i Forligsinstitutionen med et nyt bud på, hvordan spisepausen kan sikres. Det siger fagforbundet FOA's formand, Dennis Kristensen, der er næstformand i Forhandlingsfællesskabet.
- Vi mener at have fundet en formulering hos KL selv fra tidligere, som slår fast, at spisepausen er en rettighed. Vi kommer til at diskutere med KL, om det kunne være et afsæt.
- Så ville vi ifølge LO's jurister have sikret spisepausen på det kommunale og regionale område. Det statslige område er lidt anderledes, så det skal vi ikke blande os i, siger Dennis Kristensen.
Han vil ikke afsløre yderligere detaljer på grund af sin tavshedspligt.
OK'18 tema på DenOffentlige
Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.
Historier om tidligere overenskomster finder du her.
Skal I være med? Kontakt os.
Både arbejdsgivere og lønmodtagere på tværs af sektorer har udråbt lønstigninger, lærernes arbejdstid og sikring af den betalte spisepause som de største knaster i forhandlingerne.
Især på det statslige område er lønmodtagerne blevet usikre på deres ret til betalt frokostpause.
Mens lønmodtagerne mener, at det er og skal være en del af overenskomsterne, så mener arbejdsgiverne, at det har været et gode, men ikke en rettighed.
Ifølge Grete Christensen, der er topforhandler for de ansatte i regionerne og formand for Dansk Sygeplejeråd, er det især i staten, at de største uenigheder udestår.
I sidste ende kan musketereden betyde, at hun sender sine medlemmer ud i en konflikt på baggrund af stridigheder på statens område.
- Men nu jeg har forstået på arbejdsgiverne, at der skal være en løsning for alle tre områder, før det kan blive til en aftale, så lad os se, hvem der sender hvem i konflikt, siger hun.
Kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, sagde før forhandlingerne gik i gang fredag, at der også er en musketered på arbejdsgivernes side af bordet.
Parterne er også uenige om, hvor meget de offentligt ansattes løn skal stige. Dennis Kristensen sagde torsdag aften på DR, at arbejdsgiverne har spillet ud med en samlet lønstigning på otte procent over de næste tre år.
Ifølge kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, er der meget lidt, der skiller parterne på spørgsmålet om lønstigninger.
Men Dennis Kristensen understreger, at der ikke er enighed om lønnen endnu.
- Vi skal stadig have noget ovenpå, hvis vi skal kunne sikre os, at vi kan følge med de privatansatte, siger han.
FAKTA: Her er scenarierne for Forligsinstitutionen Forligsmand kan give op eller nå frem til et forlig, som parterne nikker ja til.
Fredag er parterne i de offentlige overenskomstforhandlinger gået ind i Forligsinstitutionen for at forhandle videre i en sammenbidt slutspurt.
Med sig har de tandbørster og soveposer, for de forventer ikke at få lov til at forlade Forligsinstitutionen igen, før der enten er en aftale eller et endeligt sammenbrud.
Fagforeningerne har varslet strejke, mens arbejdsgiverne har svaret igen med lockout. De kan træde i kraft fra henholdsvis 6. og 12. maj.
Se de mulige scenarier for det kommende forløb her:
* I princippet har parterne frem til 1. maj til at forhandle. Her udløber forligsmandens udskydelse af de varslede konflikter.
* Hvis ikke de bliver enige inden da, kan konflikten bryde ud på femtedagen efter - henholdsvis 6. maj for strejken og 12. maj for lockouten.
* Forligsmanden har mulighed for at udskyde varslede konflikter i to gange 14 dage. Det har forligsmand Mette Christensen allerede gjort, så det er absolut sidste udkald for parterne.
* Fredag er parterne dog gået i Forligsinstitutionen med en fælles forståelse af, at de ikke forlader den igen, før der er en løsning eller et endeligt sammenbrud.
* Forligsmand Mette Christensen kan når som helst vælge at give op. I den situation kan strejke og lockout iværksættes tidligst på femtedagen efter.
* Arbejdsgivere og lønmodtagere i stat, regioner og kommuner kan også selv blive enige eller nikke ja til en mæglingsforslag fra forligsmanden.
* Det skal herefter sendes til afstemning hos arbejdsgivere og lønmodtagere.
Kilder: Forligsinstitutionen.
/ritzau/
