Et sted i Skatteministeriet er embedsmænd formentlig ved at færdiggøre et nyt system til vurdering af ejendomme. Da vurderingerne skal danne grundlag for, hvor meget skatteyderne skal betale, er der på forhånd stor interesse.
Se flere historier om 2025-plan
Regeringen forsøger at samle flertal om en ny 2025-plan, der skal løse en række af udfordringerne i samfundsøkonomien. Se alle historierne og debatten her.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har en "ambition" om, at folk skal kunne blive i de huse, de har købt. Og regeringen har afsat 24 milliarder til "tryghed til boligejerne" frem til 2025.
Her er et udpluk af, hvad forskellige partier havde at sige om boligskat under finanslovdebatten tirsdag:
Socialdemokraterne
Skattestoppet for boligejere udløber i 2020. Men står det til Socialdemokraterne, skal ejendomsværdiskatten heller ikke stige frem til 2025.
- Vi står forsat ved det tilbud om en fastfrysning af boligskatten frem til 2025, som vi gav Lars Løkke i valgkampen, siger finansordfører Benny Engelbrecht.
Det var et tilbud om at fryse ejendomsværdiskatten - ikke grundskylden - i perioden fra 2020 til 2025, som partiet gav i valgkampen.
Dansk Folkeparti
Boligejere er ikke en særligt rig gruppe, man bør beskatte hårdere, understreger finansordfører René Christensen:
- Det at bo i parcelhus er en ganske almindelig boligform. Den billiger vi sådan set i Dansk Folkeparti. Det vigtige er, at vi får lavet et boligskattesystem, som folk har tillid til.
- Ligegyldigt hvor man bor, skal man have lov at blive i sin ejendom. Der nytter det ikke noget, at man ikke ved, hvad ens ejendomsudgifter bliver om fem eller ti år.
Fastfrysningen af ejendomsværdiskatten er "løbet løbsk".
Venstre
- Det er regeringens agt at reducere de samlede boligskatter. Detaljerne vil fremkomme senere, når vi fremlægger vores forslag, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.
- Når jeg ikke kaster mig ud i at udstikke garantier til højre og venstre, skyldes det, at vi skal se det samlede vurderingssystem først.
Liberal Alliance
Finansordfører Ole Birk Olesen påpeger, at LA gik til valg på at forlænge skattestoppet på ejendomsværdiskat. Derudover vil partiet indføre et egentligt skattestop på grundskylden, der i dag er omfattet af et såkaldt skatteloft og derfor godt kan stige.
- De store skattestigninger, der har været på ejendomsområdet de seneste år, er stort set udelukkende blevet pålagt folk, der bor i enfamiliehus. Fordi man har haft et skattestop på ejendomsværdiskatten, men ikke har haft skattestop på grundskylden.
- Det er svært at se rimeligheden i det. Nu bliver tingene kastet op, og så må vi fange dem igen på den mest hensigtsmæssige måde.
De Radikale
De Radikale går ind for, at boligskatterne skal stige med lønudviklingen, og partiet vil gøre en ende på ejendomsværdiskattestoppet.
De Konservative
Lavere boligskatter er partiets altoverskyggende mærkesag.
- Vi vil ikke se til, mens børnefamilierne og pensionisterne bliver beskattet af en indkomst, man ikke har, siger finansordfører Brian Mikkelsen.
- Vi vil ikke betragte huset som et skatteobjekt, fordi det er teknisk belejligt.
- Jeg synes, vi skal afskaffe boligskatterne helt.
FAKTA: Boligejere betaler skat af mursten og jord Ejendomsværdiskat og grundskyld betales af alle boligejere. Læs her om de to beskatninger af fast ejendom. Ejendomsværdiskat: Beregnes som en andel af den fastsatte ejendomsværdi, som den fremgår af den offentlige ejendomsvurdering. Ejendomsværdiskatten udgør én procent af ejendomsværdien op til 3.040.000 kroner og tre procent af resten, hvis ejendomsværdien er højere. Ejendomsværdiskatten er dog underlagt et skattestop, der indebærer, at 95 procent af boligejerne betaler ejendomsværdiskat ud fra, hvad deres bolig var værd i 2001 eller 2002. De fleste betaler automatisk ejendomsværdiskatten over trækprocenten. Grundskyld: Er en skat på selve grunden. Hvor høj grundskylden er, fastlægges af de enkelte kommuner. Den skal dog ligge mellem 16 og 34 promille af ejendommens grundværdi, som fremgår af seneste ejendomsvurdering. Skatten beregnes ud fra grundværdien, og det er politisk bestemt, at den højst må stige syv procent hvert år. Grundskyld, der også kaldes ejendomsskat, opkræves typisk to gange årligt af kommunen. Kilder: Skatteministeriet, Nordea, borger.dk /ritzau/
