OVERBLIK: Skandalesagerne i det offentlige

Ledelse

09/10/2018 16:52

Nick Allentoft

De senere år har der været en serie sager om svindel, underslæb og bedrageri. Her er nogle af de største.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En "betroet medarbejder" i Socialstyrelsen er mistænkt for gennem en periode fra 2002 til 2018 at have snydt det offentlige for cirka 111 millioner kroner. De mange penge skulle egentlig have været udbetalt til projekter for udsatte borgere. Men i stedet overførte den 64-årige kvinde angiveligt pengene til sig selv.

Læs om skandalerne

Vi samler historier om skandaler og sager på tagget "skandaler". Interesseret i at lære og mindes, så klik her.

Det er langt fra første gang, at ansatte i offentlige myndigheder har været anklaget i sager om svindel og underslæb. Læs om tidligere sager med enkeltpersoner her:

 

De falske fakturaer

Københavns Vestegns Politi sigter i juli 2018 en tidligere ansat i Jobcenter Albertslund for at have svindlet med falske fakturaer for godt seks millioner kroner.

Ifølge Fagbladet 3F skrev manden i årene 2012-2015 store regninger for fiktive ressourceforløb. Regningerne skal være blevet sendt til falske firmaer, som var skabt til svindlen.

 

ATEA-skandalen - Danmarkshistoriens største bestikkelsessag

Bøder på millioner og domme til ledere i en sag, hvor der blev brugt millioner til at smøre offentlige indkøbere og chefer. 

 

Anna Mee-sagen om tætte relationer

I månederne op til valget i 2017 voksede en sag mod daværende beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev. Den endte med, at hun trak sig helt fra politik.

 

Rigspolitiets ulovlige indkøb for milliarder

Konsulent blev fyret i februar 2017, og en måned senere måtte rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg erkende, at det var udbredt praksis i Rigspolitiet at se stort på udbudsreglerne - problemet kunne ikke isoleres til en enkelt konsulet, der havde beriget venner med kontrakter for millioner. 

 

Skandalen med udbytteskat

Østre Landsret straffer i maj 2018 en tidligere ansat i Skat med fængsel i fem år for korruption og fusk med udbytteskat. Hans ven idømmes fire et halvt års fængsel.

Den 69-årige Sven Jørgen Nielsen nåede at være ansat i Skat i 46 år. Blandt andet som konsulent havde han ansvar for at godkende ansøgninger om udbetaling af udbytteskat. Det var i den forbindelse, at hans gode ven fik 37,4 millioner kroner på et falsk grundlag. 

Selv fik Sven Jørgen Nielsen cirka to millioner kroner i bestikkelse for besværet.

 

Aarhus chef købte ulovligt ind for millioner 

Historier om indkøb af t-shirts og caps for millioner, lederkurser for millioner og køb af kommunikation for millioner. Ofte uden om udbudsregler og i flere tilfælde har indkøbte varer blot har stået ubrugeligt til skue i Center for Byens Anvendelse. 

 

Bedrageri i Københavns Kommune

I efteråret 2015 blev en tidligere regnskabsmedarbejder i Københavns Kommune idømt tre års fængsel for underslæb, bedrageri og dokumentfalsk. Medarbejderen, den 50-årige Erling Smith, svindlede over en periode på 13 år for 17,7 millioner kroner. 

- Jeg kom ind i en ond spiral. Jeg startede, fordi jeg manglede penge. Jeg brugte penge til et enkelt sommerhus, en bil, rejser, sagde den tidligere bogholder i Retten på Frederiksberg i forbindelse med sin tilståelse.

Under en ransagning af mandens lejlighed fandt politiet blandt andet flere dyre ure og over fem millioner kroner i kontanter.

 

Tandplejen betalte private regninger

Gentofte Kommune fyrede i august 2014 en administrativ medarbejder i kommunens tandpleje. Kvinden mistænkes for at have brugt 4,7 millioner kroner fra tandplejens konto til private formål.

I forbindelse med en tjenestesamtale erkendte kvinden, at hun kort efter sin ansættelse i sommeren 2009 indledte det ulovlige foretagende.

Kilder: Ritzau/Redaktionen

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.