I valgkampen stod dagpenge højt på listen over debatemner, selvom Helle Thorning-Schmidts (S) regering har stået fast på, at man først vil pille ved dagpengereformen, når en kommission kommer med sine resultater senere på året.
Ifølge Politiken ligger to modeller, der begge vil lempe genoptjeningskravet og gøre systemet mere fleksibelt, på kommissionens bord.
Læs her om det langvarige opgør om dagpengene:
Dagpengereform
Læs mere om dagpenge-spøgelset og forsøgene på at finde en bæredygtig løsning i vores særlige tema-sektion lige her.
* Dagpengereformen fra 2010 halverede dagpengeperioden fra fire til to år. Samtidig fordoblede den perioden, man skal være i arbejde for at optjene ret til dagpenge, fra 26 til 52 uger.
* Det var oprindeligt forventet, at 2000-4000 ville miste retten til dagpenge i løbet af 2013. Det tal har vist sig at blive langt højere.
* I 2013 røg mere end 33.500 ud af systemet, og det fik regeringen til at lave flere tiltag for at afbøde virkningen af dagpengereformen. Det skete blandt andet ved at sikre, at de udfaldsramte kan få midlertidig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
* Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har Thorning-regeringen i alt brugt 4,5 milliarder kroner på akutpakker og andre tiltag, der skal afbøde reformens konsekvenser.
* I juni 2014 nedsatte regeringen en dagpengekommission, som undersøger, hvordan det mere end 100 år gamle dagpengesystem bliver tidssvarende i forhold til det moderne arbejdsmarked.
* Både Helle Thorning-Schmidt og V-formand Lars Løkke Rasmussen har lagt op til ændringer af dagpengereglerne, når kommissionen til september afleverer sine anbefalinger. Begge afviser dog at bruge flere penge på dagpengesystemet.
FAKTA: Det ser dagpengekommissionens eksperter på Daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) nedsatte 27. juni 2014 en dagpengekommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan dagpengesystemet kan fremtidssikres. Kommissionen må kun kigge forslag, som ikke gør dagpengesystemet dyrere for staten eller øger ledigheden. * Kommissionen består af fem eksperter og fire medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter. * Medlemmerne er professor Nina Smith, professor Michael Rosholm, professor Jon Kvist, professor Jens Kristiansen, professor Bertil Holmlund, LO-formand Harald Børsting, FTF-formand Bente Sorgenfrey, DA-direktør Henrik Bach Mortensen og KL-cheføkonom Jan Olsen. * Kommissionen skal undersøge, hvordan man forenkler og afbureaukratiserer dagpengesystemet, og om det er robust nok i forhold til et mere integreret europæisk arbejdsmarked. * Kommissionen har fået til opgave at komme med anbefalinger til et "moderne, fleksibelt og robust" dagpengesystem. * Kommissionen må dog ikke komme med anbefalinger, som gør dagpengesystemet dyrere eller øger den strukturelle ledighed. * Dermed er eksperterne formentlig afskåret fra eksempelvis at foreslå en længere dagpengeperiode end de nuværende to år. * I september 2015 afleverer dagpengekommissionen sin beretning med anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Herefter forventes partier i Folketinget at indlede forhandlinger om et nyt dagpengesystem, som måske allerede kan træde i kraft 1. januar 2016.
FAKTA: Så mange har mistet retten til dagpenge Fra januar til maj har lidt over 6000 personer mistet retten til dagpenge. Den seneste opgørelse fra AK-Samvirke viser, at cirka 1200 ledige per måned i 2015 har mistet dagpengene til og med maj. * Fra januar til maj 2015 har lidt over 6000 personer mistet dagpengeretten. * Siden januar 2013 har cirka 56.600 personer mistet dagpengeretten. Det er dog usikkert, hvor stor en andel af de 56.600, der er kommet i arbejde igen. * Den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), som viser, hvad der er sket med de ledige, der har mistet dagpengene, er fra november 2014. * Den syv måneder gamle opgørelse fra Star viser, at godt en fjerdedel er kommet i arbejde igen, og at lige under hver tiende stod helt uden forsørgelse på daværende tidspunkt. Kilde: AK-Samvirke /ritzau/
