Pia K.: Løkkes nulvækst bliver aldrig til noget

Politik

27/05/2015 10:48

Suleman Haider

Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, lægger hårdt ud i valgkampen: Løkkes nulvækst er død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lars Løkke Rasmussens og Venstres ønske om at køre en offentlig sektor med nulvækst bliver aldrig nogensinde til noget.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis tidligere formand og valg-veteran, Pia Kjærsgaard, endnu inden at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) officielt har udskrevet valget.

Hun efterlader ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti vil pege på Venstres formand som ny statsminister. Men nulvæksten er død, mener hun.

- Det pudsige er jo, at det ikke er ret længe siden, at Venstre, Konservative og os selv stod sammen om en vækst i det offentlige på 0,8 procent, siger hun med henvisning til den daværende VK-regerings 2020-plan. 

- Nu har Lars Løkke så lagt sig på nulvækst, og det skulle han aldrig nogensinde have gjort. Og det bliver heller aldrig nogensinde til noget, siger hun.

Spørgsmål: Men I peger på en statsministerkandidat, der vil have nulvækst, og det er jo slet ikke jeres politik?

- Han bør indse, at der aldrig vil være et flertal for den nulvækst, så jeg kan godt sige det helt klart, at det aldrig bliver til noget. 0,8 procents vækst er vores udgangspunkt, og det er ikke os, der har ændret holdning, siger Pia Kjærsgaard.

Hun ser frem til valget, selvom hun har prøvet det hele mange gange før.

- Jeg føler en god fornemmelse. Vi har vidst længe, at valget ville komme, men nu her i dag, der har jeg de sædvanlige sommerfugle i maven, selvom det er folketingsvalg nummer 13 for mit vedkommende, siger hun.

/ritzau/

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.