Det viser en analyse, som et hold med professor Jørgen Goul Andersen i spidsen, har lavet. Det skriver Berlingske.
Reformer af efterløn, dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andet har skabt større utryghed blandt en stor gruppe af vælgere. Og der er en klar sammenhæng mellem den manglende tryghed og mistilliden til politikerne, viser professorens analyse. Særligt blandt vælgere med dårligt helbred.
- Disse reformer har haft en overordentlig stor effekt. Og der er opstået en stærk sammenhæng mellem selvoplevet helbred og mistillid, siger Jørgen Goul Andersen til Berlingske. LÆS OGSÅ: Demokratisk systemkrise: En verden i to tempi Mistilliden har tidligere været mere jævnt fordelt blandt befolkningen. Men de seneste år er der sket en tydelig polarisering mellem danskere i arbejde og danskere på kanten af arbejdsmarkedet. Det rammer ifølge Berlingske først og fremmest Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative og De Radikale, at tilliden til politikerne falder. Det er de partier, som har gennemført en række af de upopulære reformer. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance - kaldet "mistillidspartierne" i analysen - er til gengæld gået frem. estyret, hvis det her fortsætter, siger hun til Berlingske. Folketinget vil vinde tilliden til politikerne tilbage Analysen giver anledning til stor bekymring. Det mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF). - Der er for stor en kløft mellem politikere og befolkning, og den bliver større og større. Jeg er bange for, hvad der sker med folk. LÆS OGSÅ: Her er en respektpakke med respekt for borgerne Kjærsgaards næstformand i Folketingets øverste ledelse er enig i, at politikerne må se at genvinde danskernes tillid.
- Disse reformer har haft en overordentlig stor effekt. Og der er opstået en stærk sammenhæng mellem selvoplevet helbred og mistillid, siger Jørgen Goul Andersen til Berlingske. LÆS OGSÅ: Demokratisk systemkrise: En verden i to tempi Mistilliden har tidligere været mere jævnt fordelt blandt befolkningen. Men de seneste år er der sket en tydelig polarisering mellem danskere i arbejde og danskere på kanten af arbejdsmarkedet. Det rammer ifølge Berlingske først og fremmest Venstre, Socialdemokratiet, De Konservative og De Radikale, at tilliden til politikerne falder. Det er de partier, som har gennemført en række af de upopulære reformer. Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance - kaldet "mistillidspartierne" i analysen - er til gengæld gået frem. estyret, hvis det her fortsætter, siger hun til Berlingske. Folketinget vil vinde tilliden til politikerne tilbage Analysen giver anledning til stor bekymring. Det mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF). - Der er for stor en kløft mellem politikere og befolkning, og den bliver større og større. Jeg er bange for, hvad der sker med folk. LÆS OGSÅ: Her er en respektpakke med respekt for borgerne Kjærsgaards næstformand i Folketingets øverste ledelse er enig i, at politikerne må se at genvinde danskernes tillid.
- Vi har i Folketingets Præsidium besluttet os for at holde en større konference i begyndelsen af januar, hvor vi blandt andet vil diskutere den manglende tillid. For det, at vi som politikere ikke bliver mødt af tillid, er grundlæggende et problem for os alle sammen, siger første næstformand Henrik Dam Kristensen (S).
En ny analyse fra Aalborg Universitet viser ifølge Berlingske, at politikerleden er på sit højeste i 25 år. Det skyldes blandt andet en utryghed, som er fulgt i kølvandet på de seneste seks års politiske reformer af blandt andet kontanthjælpen, efterløn og dagpenge. - Jeg må indrømme, at reformerne er kommet i relativt stor hast gennem de senere år, siger Henrik Dam Kristensen. Han mener, at det er politikerne selv, der har hovedansvaret for den dalende tillid blandt befolkningen. LÆS OGSÅ: Hvad mener vi, når vi taler om tillid? - Og det er virkelig en udfordring, som skal tages alvorligt, siger Henrik Dam Kristensen. Men, fastslår han, reformer er nogle gange nødvendigt. - Vi bliver som politikere også nødt til at sige ærligt til befolkningen, at hvis vi skal fastholde og sikre det, som vi grundlæggende er glade ved i det danske velfærdssamfund, er det nødvendigt at lave reformer. - For stilstand kan måske på sigt være endnu værre. Spørgsmål: Er der bare noget, som vælgerne ikke helt forstår ved reformerne? - Nej, der er ikke noget, som vælgerne ikke forstår. Men vi har haft en økonomisk krise. Og her var vi nødt til at foretage nogle politiske prioriteringer og reformer. /ritzau/
