Ud af de forskellige ministerier herhjemme er det Finansministeriet, der sidder på den magtfulde og store tegnedreng.
Derfor skal fagbevægelsen være helt oppe på tæerne, hvis der skal hentes noget med hjem fra forhandlinger i ministeriet.
Men der er behov for at opruste på analysekraften, så det kan lade sig gøre, mener Ove Kaj Pedersen, samfundsforsker og professor ved Copenhagen Business School.
Over for Ugebrevet A4 siger han, at der i de seneste 10-15 år har været en større centralisering omkring Finansministeriet - og ikke kun under finansminister Bjarne Corydon (S), men også under tidligere regeringer.
- Hvis man som interesseorganisation vil have en større slagkraft og indflydelse, er man simpelthen nødt til at have flere ressourcer for at kunne matche Finansministeriets analysekraft, siger Ove Kaj Pedersen.
Meldingen falder samtidig med, at de offentligt ansattes organisationer forhandler med kommuner og regioner om overenskomster for mere end en halv million lønmodtagere.
Ved forhandlingsbordet sidder også regnedrengene fra Finansministeriet. Og embedsmænd fra departementet og Moderniseringsstyrelsen er tilstede, når de årlige økonomiaftaler skal laves for kommuner og regioner, og der forhandles overenskomster i staten.
I den slags forhandlinger duer det ikke, hvis ministeren på ingen tid kan pille ens regnestykker og argumenter fra hinanden, lyder det fra Ove Kaj Pedersen.
- Der skal være analysekraft og tænketanke, der kan matche Finansministeriet. Altså en regnedreng over for en regnedreng. Et regneark over for et regneark, siger professoren.
I LO er næstformand Lizette Risgaard enig i, at fagbevægelsen skal styrke sin interessevaretagelse.
Hun mener dog, at det ikke kun skal handle om analysekraft i Finansministeriet, men også om at være stærkere på analyser og tal samt politisk interessevaretagelse.
Hos FTF siger formand Bente Sorgenfrey, at de to hovedorganisationer allerede drøfter et tættere samarbejde for at få større indflydelse.
