Folkeskolereformen, der trådte i kraft sidste sommer, skaber stadig udfordringer på landets skoler.
En af de største udfordringer for både lærere og pædagoger er at finde tid og plads til at forberede undervisningen. Flere lærere har blandt andet måttet gå uforberedte til undervisning.
Det viser en af fire rapporter om den nye folkeskolereform, der er offentliggjort tirsdag. Rapporterne er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora.
Rapporterne skal undersøge, hvordan det går med indførelsen af folkeskolereformen, og hvorvidt den virker efter hensigten.
- Vi er i gang med en omfattende reform, og vi skylder elever, forældre, medarbejdere og ledere i folkeskolen, at vi står på den bedst mulige viden, når vi diskuterer, hvordan det går med at gennemføre reformen, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.
- Der er mange ting, der endnu ikke er på plads. Det er naturligt med så stor en reform, men rapporterne kan pege på, hvor det går godt, og hvor der er rum for forbedring, siger hun.
Et af stederne, hvor der stadig er udfordringer, er ifølge de nye arbejdstidsregler, som lærerne føler sig presset af. Flere oplever eksempelvis, at de bliver nødt til at forberede sig ekstra uden for den ordinære arbejdstid for at være tilstrækkeligt forberedte.
Der er dog også nogle positive erfaringer med de nye regler. Flere lærere oplever, at de kan holde fri om aftenen og i weekenden.
Rapporterne viser også, at størstedelen af eleverne - både drenge og piger - trives godt i folkeskolen, samt at det fortsat kommer til at tage tid, før alle elementer af den nye folkeskolereform er på plads.
Det var i foråret, at mere end 16.000 elever og omkring 3000 lærere, pædagoger og skoleledere har besvaret spørgsmål om den nye folkeskole.
Bondo: Mangel på forberedelse går ud over eleverne Flere af landets folkeskolelærere mangler tid til at forberede deres timer, og det går ud over kvaliteten i undervisningen i folkeskolerne. Sådan lyder det fra formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, efter at fire nye rapporter, der skal undersøge, hvordan det går med indførelsen af folkeskolereformen, og hvorvidt den virker efter hensigten, er offentliggjort tirsdag. En af rapporterne viser således, at flere folkeskolelærere har svært ved at finde tid og plads til at forberede deres undervisning, efter at folkeskolereform trådte i kraft august 2014. Og det har konsekvenser, lyder det fra formanden. - Konsekvensen er blandt andet, at eleverne stort set har fået mindre af alt det, som politikerne lovede dem, at de ville få mere af - for eksempel feedback og samarbejde med det omkringværende samfund. - Det er åbenlyst, at der er alt for få lærere og ressourcer i folkeskolen, siger Anders Bondo Christensen i en pressemeddelelse. Han mener, at det grundlæggende problem er, at reformen har skruet op for lærernes undervisningstid for at få finansieret den længere skoledag for eleverne. - Så der er meget mindre tid til at forberede langt flere timer, og det er derfor en meget stor del af lærerne siger, at det ikke hænger sammen, siger han til Ritzau. - Dertil kommer, at man med de nye arbejdstidsregler ikke får mulighed for at møde hinanden og følge op på elevernes situation i fællesskab. Heller ikke med pædagogerne, fordi pædagogerne underviser, når lærerne har forberedelsestid, siger Anders Bondo Christensen. De nye arbejdstidsregler betyder blandt andet, at lærerne skal opholde sig på skolen i deres arbejdstid. De fleste steder har skolelederne fastlagt arbejdstiden til dagtimerne, men det giver problemer for forældrene, siger formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen. - Vi har faktisk undersøgt det, og halvdelen af skolerne lægger nu deres skole-hjem-samtaler inden klokken 17, fordi de tolker det sådan, at lærernes arbejdstid skal lægges dér, siger hun og fortsætter: - Det betyder, at mange forældre, der jo selv går på arbejde i det tidsrum, har svært ved at deltage i samtalerne. De fire rapporter er udarbejdet for Undervisningsministeriet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora. /ritzau/
