Rektorerne stejler over det nye bevillingssystem til de videregående uddannelser, som et enigt Folketing har aftalt. Politikerne har raget mere magt til sig selv, indført mere dobbeltstyring og så er det problematisk, at studerendes svar i spørgeskemaer fremover skal have indflydelse på tildelingen af midler, lyder ankerne i en pressemeddelelse.
- Enkelt og gennemskueligt er ikke det første, jeg tænker, når jeg ser det nye bevillingssystem. Systemet virker komplekst og indeholder både mere politisk styring og dobbeltstyring, siger formand for Rektorkollegiet Anders Bjarklev.
Bliv redaktør for dit eget indhold
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Desuden har politikernes model en klar svaghed ifølge Anders Bjarklev. En del af bevillingerne afhænger af uddannelsernes kvalitet. Her bruges spørgeskemaer fra de studerende i opgørelsen.
- Et krævende uddannelsesforløb får ikke nødvendigvis en god bedømmelse af de studerende, selv om de klarer sig rigtigt godt til eksamen efterfølgende, siger Anders Bjarklev. - Vi er bange for at ende et sted, hvor midlerne til uddannelse er afhængigt af de studerendes tilfredshed snarere end uddannelsens egentlige kvalitet. Dansk Universiteter, der repræsenterer de otte universiteter, foreslår i stedet, at spørgeskemaerne droppes. I stedet skal kvalitet kun bruges til at følge op på de strategiske rammekontrakter. Desuden mener rektorformanden, at aftalen fejler ved ikke at sikre flere penge til uddannelserne. Også hos de studerendes egne repræsentanter er der utilfredshed. Forfejlet med fokus på beskæftigelse Danske Studerende kalder det forfejlet, og at man forsøger at føre beskæftigelsespolitik i bevillingen af midler til uddannelserne. - Der er mange ting, der spiller ind i forhold til beskæftigelse efter uddannelse, og en stor del af disse har institutionerne ikke nogen kontrol over. Så det er helt forkert at straffe institutionerne for problemer med beskæftigelse, siger Mads Jørgensen, næstformand i Danske Studerende.Et af aspekterne i aftalen er, at uddannelserne vil få økonomisk tilskud, hvis en studerende kommer i beskæftigelse efter endt uddannelse. Ifølge uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) vil man med ændringen gøre op med det ensidige fokus, der har været på at få så mange studerende igennem som muligt.
- Jeg synes, det er spændende, at vi som et af de første lande i verden er enige om, at beskæftigelse efter færdiggjort studietid nu bliver et kriterie for tilskuddene til universiteterne, siger Søren Pind. Danske Studerende erkender, at det er vigtigt at uddanne folk til beskæftigelse, men de mener, at man gør det på andre måder. - Vi tror, at den bedste måde man fra uddannelsernes side kan understøtte en god beskæftigelse, er ved at levere en uddannelse af høj faglig kvalitet. - Det tror vi politikerne kan understøtte bedst ved at der er tilstrækkelig med midler til rådighed og stabilitet omkring bevillingerne. Og det understøtter det her beskæftigelsestaxameter ikke, siger Mads Jørgensen. Mens rektorer og studerende er kritiske, kommer der andre toner fra arbejdsmarkedets organisationer. Fagforeninger håber på ro om studiers økonomi Både Ingeniørforeningen, IDA, og Dansk Magisterforening mener, at aftalen giver begrundet håb om mere ro på studierne. Begge fagforening mener, at aftalen skaber stabilitet for uddannelserne. Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening siger i en kommentar: - Når bevillingerne bliver gjort fireårige, kan det sikre en stabilitet i de faglige miljøer til gavn for uddannelseskvaliteten, ligesom det kan betyde et bedre arbejdsmiljø for de ansatte, når der kommer en længere planlægningshorisont. IDA så dog gerne, at der fra politisk hold blev skubbet endnu mere på for at få flere studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. - Når en prognose fra den teknologiske alliance Engineer The Future viser, at der allerede i 2025 vil mangle 9300 ingeniører og 4200 naturvidenskabelige kandidater, mener jeg ikke udfordringen er taget alvorligt nok, siger Thomas Damkjær Petersen, der er formand for IDA. Fra arbejdsgivernes side er der også ros til udspillet. Underdirektør i Dansk Industri Charlotte Rønhof mener, at der er lyttet til erhvervslivets ønske om både mere kvalitet og flere uddannelsespladser, der matcher de job, som i fremtiden være tilgængelige. - Det vil helt klart øge incitamentet til at optage studerende på uddannelser, hvor udsigten til at komme i job er gode, siger hun. /ritzau/
