Færre eksamener og mere tid til praktik og studieophold i udlandet. Det er nogle af resultaterne, efter at partierne bag den udskældte fremdriftsreform fredag blev enige om at lempe den to år gamle reform.
De studerende har længe klaget over, at der var for meget vægt på fremdrift og for lidt vægt på læring i reformen. Den balance bliver der ændret lidt på nu, selv om reformen består og fortsat har til formål at få de studerende hurtigt igennem studierne og ud på arbejdsmarkedet.
Ifølge uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) bliver kravet om, at de studerende skulle opnå minimum 60 såkaldte ECTS-point om året sat ned til 45 point.
- Aftalen tager afsæt i min brede dialog med studerende og uddannelsesinstitutioner, og jeg har lyttet til deres forslag, siger Esben Lunde Larsen og tilføjer: - De konkrete ændringer afspejler i høj grad ønsker fra universiteterne om større fleksibilitet, uden at vi går på kompromis med målet om at nedbringe studetiderne væsentligt. Med aftalen ophæves en række centrale regler, blandt andet den obligatoriske tilmelding til fag og prøver, mens der åbnes for mere fleksible redskaber, som universiteterne selv kan vælge at indføre. Målet er at give universiteterne bedre mulighed for at finde en god balance mellem studiefremdrift og indretning af uddannelserne. - Jeg er stolt af, at vi med denne brede aftale mindsker bøvl og bureaukrati. Nu giver vi institutionerne bedre muligheder for lokale løsninger og mere frihed, så de kan målrette indsatsen mod de uddannelser, hvor de studerende er mest forsinkede. Også hos De Radikale er man glad for den ny aftale, der ifølge partiets uddannelsesordfører, Ida Auken, giver de studerende mere frihed og fleksibilitet. - Det er vigtigt for os, at de studerende læser på fuld tid. Men tvangstilmelding til eksamen var en rigtig dårlig idé. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en bedre løsning, siger Auken. Aftalen forbedrer også mulighederne for faglig supplering, når bachelorer og professionsbachelorer søger optagelse på en kandidatuddannelse. Ud over V-regeringen og R er Socialdemokraterne, SF og De Konservative med i aftalen om at justere fremdriftsreformen fra 2013. Fremdriftsreform er stadig kulsort for studerende - At påstå, at det her gør op med detailstyringen i fremdriftsreformen, er forkert. Så længe man holder fast i at give universiteterne millionbøder, hvis de ikke får studerende hurtigt nok igennem, så er der tale om detailstyring, siger formanden for DSF, Yasmin Davali. - Der er nu sket det, at universiteterne har fået mere metodefrihed til at finde ud af, hvordan de får studerende hurtigere igennem. Men universiteterne bliver fortsat økonomisk presset til at få studerende hurtigere ud, også selv om det skader kvaliteten, siger hun. Blandt andet ændrer den netop vedtagne reform kravet om, at de studerende skulle opnå minimum 60 såkaldte ECTS-point til 45 point. Med aftalen ophæves en række centrale regler, blandt andet den obligatoriske tilmelding til fag og prøver, mens der åbnes for mere fleksible redskaber, som universiteterne selv kan vælge at indføre. Yasmin Davali er dog skuffet over, at der ikke er blevet fundet en løsning, så studerende ikke selv skal betale for supplerende fag, der er nødvendige for at starte på en kandidatuddannelse. - Brugerbetaling hører ingen steder hjemme i det danske uddannelsessystem. Og jeg mener, at det er ekstremt bekymrende, at Venstre og Konservative ikke synes, at de kunne finde de sølle ni millioner, der skulle til, for at undgå at gå på kompromis med en af grundværdierne i vores uddannelsessystem, siger Yasmin Davali. - Problemerne med fremdriftsreformen forsvinder ikke, før politikerne dropper reformen helt og går væk fra deres ensidige fokus på at ville presse studerende hurtigt ud af studierne, lyder det videre fra formanden, der tilføjer: - Så længe der er problemer, der gør, at studerende får en dårligere uddannelse, så kommer vi til at påpege dem og kæmpe for de bedst mulige løsninger. Der er bestemt nogle ting, der er forbedret, men vi er langt fra i mål endnu. /ritzau/
