Hvis den nuværende regering med Socialdemokraterne og De Radikale genvinder magten, vil den bruge seks milliarder kroner ekstra på sundhedsområdet. Især dyr kræftmedicin, flere sengepladser og en styrket akutmodtagelse skal prioriteres.
Det siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og De Radikales næstformand, Sofie Carsten Nielsen, til Berlingske.
- Om fire år vil der være 14.000 flere danskere, som har fejret deres 70-års fødselsdag. Det stiller store krav til vores sundhedsvæsen. Samtidig har vi et mål om, at flere skal overleve kræft, siger Sofie Carsten Nielsen til avisen.
Under overskriften "Investering i fælles sundhed til alle" vil regeringen blandt andet sikre, at der kommer én behandlingsansvarlig læge til patienter, der fejler flere ting; en gruppe, der fylder stadig mere i det danske sundhedsvæsen.
Det forslag er Venstre tilfreds med, da det ifølge sundhedsordfører Sophie Løhde er noget, som Venstre flere gange har talt varmt for.
Men derudover kalder kun det hyklerisk, når SR-regeringen har haft fire år til at indføre det, men intet har gjort.
Professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, programleder for sundhed i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, forholder sig kritisk til regeringens nye sundhedsudspil, for stigende medicinpriser risikerer at æde løftet op, før det er blevet til virkelighed.
- Forventningen er, at sygehusmedicinomkostningerne stiger med yderligere én milliard kroner næste år. Det betyder jo reelt set, at så er råderummet taget. Er der så slet ikke andet, der skal have vækst?, siger han til Berlingske.
De seks milliarder kroner er en del af regeringens samlede udspil frem mod 2020, hvor den vil bruge 39 milliarder kroner på en række områder.
Pengene stammer fra regeringens plan om at lade det offentlige forbrug stige med 0,6 procent om året.
Venstre vil også bruge et milliardbeløb på at forbedre sundhedsvæsnet og give "målrettede skattelettelser".
I stedet for en vækst i den offentlige sektor vil partiet frigøre pengene ved at skære i udviklingsbistanden og rulle regeringens "lempelser på udlændingeområdet" tilbage.
FAKTA: Regeringens sundhedsudspil Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Morten Østergaard (R) fremlægger onsdag sundhedsudspil.Regeringen vil prioritere yderligere 15 milliarder kroner fra 2016 til 2020 til bedre sundhed og ældre.
Sundhedsvæsnet får fra 2016 et løft på 1,9 milliarder kroner.
Konkret vil regeringen i 2016 og årene frem til 2020 prioritere følgende:
* Endnu flere skal overleve kræft:
Kræftbehandlingen i Danmark skal kunne måle sig med de bedste lande i verden. Der skal være langt flere kræftpatienter, der overlever deres sygdom.
Regeringens målsætning er, at tre ud af fire kræftpatienter i 2025 skal være i live fem år efter diagnosen er stillet.
Flere midler til ny kræftmedicin, øget sygehuskapacitet til behandling af kræft og behandlingsansvarlig læge for de mest syge patienter fra 2016 og frem skal sikre, at målsætningen indfries.
* Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje:
Regeringen har fokus på blandt andet nye midler til øget kapacitet på medicinske og geriatriske sygehusafdelinger, styrket regionalt/kommunalt samarbejde, styrket borgernær praksissektor og målrettet forebyggelsesindsats og sundhedstjek.
* Nye lægemidler og behandlingsmetoder:
Forskning og innovation er en grundsten i et moderne sundhedsvæsen. Der udvikles løbende nye lægemidler og behandlingsmetoder.
Derfor er der brug for løbende finansiering af nye lægemidler og behandlingsmetoder.
* Højere kvalitet i sundhedsvæsnet:
Nytænkning skal sætte patientens behov i centrum og motivere sundhedspersonalet til vedvarende at skabe forbedringer til gavn for patienten og for samfundet generelt.
Det stiller krav om en sammenhængende indsats, hvor der med ændringer i styringen, finansieringen, kvalitetsarbejdet, databrugen og organiseringen sættes fokus på at levere bedre kvalitet og værdi for patienten for de samlede ressourcer.
Kilde: Regeringens sundhedsudspil "Investering i vores fælles sundhed".
