Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at afskaffe satspuljen. Det er et led i aftalen om finansloven for 2019. Det betyder, at partierne vil opsige det politiske forlig om satspuljen, der stammer fra 1990'erne.
- Det stopper den udhuling på 8000 kroner, som har været konsekvensen af satspuljen for pensionister, siger finansordfører René Christensen (DF).
Satspuljen er finansieret ved, at pensioner og andre overførselsindkomster stiger i langsommere takt end lønningerne. Det beløb, der er til forskel, er hvert år blevet uddelt til sociale formål.
Men satspuljen har gennem alle årene været under beskydning fra Enhedslisten, der står uden for aftalen.
Læs mere om de mia-store satspuljer
Med satspuljerne kan politikere og ministre hvert år fordele millioner og atter millioner til konkrete projektet.
Partiet mener ikke, at de arbejdsløse og pensionisterne skal finansiere projekter for hjemløse og psykisk syge. Og på det seneste er DF stemt i med kritik af, at pensionisternes rådighedsbeløb udhules år for år.
Nu er det så aftalt, at folkepensionen skal følge lønudviklingen fra 2020. Og folkepensionens grundbeløb stiger i 2019 for at sikre, at pensionister allerede næste år "får del i det økonomiske opsving", lyder det.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K), der har ansvaret for satspuljen, udtaler i en skriftlig kommentar, at det afgørende for hende er, at socialpolitikken også bliver prioriteret i fremtiden.
- Det vil jeg være garant for også fremover. Jeg vil også ærligt sige, at jeg ikke vil komme til at savne satspuljens meget kringlede måde at gøre det på.
- Så er der en særlig situation omkring 2020 og 2021, hvor der er meget få penge, men her er det allerede aftalt, at det vil vi finde en løsning på, oplyser ministeren.
Aftalen om at afskaffe satspuljen er et led i, hvad der ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er en større pensionsreform.
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) oplyser, at der desuden indføres obligatorisk pensionsopsparing for modtagere af overførselsindkomster.
De fleste andre overførselsindkomster vil således heller ikke skulle bidrage til satspuljen. Pengene går i stedet ind på den obligatoriske pensionsopsparing.
FAKTA: Satspulje med støtte til sociale projekter afskaffes Her kan du læse om historien bag satsreguleringen og den tilhørende satspulje:
* I 1990 blev Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, SF, Radikale, Kristeligt Folkeparti og Centrum-Demokraterne enige om at oprette satspuljen.
* Siden har Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet tilsluttet sig forliget. Enhedslisten har valgt at stå uden for aftalen.
* Ordningen går kort fortalt ud på, at hvis lønningerne stiger mere end to procent om året, så stiger overførselsindkomsterne 0,3 procentpoint mindre. De penge overføres til satspuljen.
* Hvis lønnen stiger mindre end to procent, stiger overførselsindkomsterne lige så meget det år.
* Pengene i satspuljen går til indsatser og projekter på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. De bliver fordelt af de partier, der er med i aftalen.
* I den oprindelige politiske aftale var der lagt op til, at puljebeløbene skulle fordeles forholdsmæssigt mellem pensionister og øvrige overførselsmodtagere. Dansk Folkeparti mener dog, at for få af pengene går til pensionister.
* Finansministeriet har regnet på, hvad den mindre regulering har betydet i kroner og øre. For en enlig førtidspensionist var forskellen i 2017 9648 kroner om året. En enlig folkepensionist ville have haft knap 8000 kroner mere i 2017, hvis pensionen havde været reguleret med lønudviklingen.
* I forbindelse med finansloven for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at afskaffe satspuljen. Det kan de gøre ved at trække støtten fra puljen, der dermed ikke længere har et flertal i Folketinget.
Kilder: Folketingets Oplysning, Finansministeriet og Børne- og Socialministeriet.
