Efter tre dage med forhandlingsmøder er regeringen og Venstre enige om rammerne for en ny vækstplan.
Aftalen betyder blandt andet, at der skal gennemføres PSO-lempelser for samlet 13,2 milliarder kroner frem mod 2020, hvoraf ca. 7,9 milliarder kroner vil komme erhvervslivet til gode i form af generelle erhvervsrettede lempelser og målrettede lempelser for energiintensive virksomheder.
Samtidig tilbagerulles forsyningssikkerhedsafgiften, og de administrative omkostninger for virksomhederne reduceres.
Læs også: Vækstplan: Havvindmøllepark udskydes i to år
I alt er man enige om mere end 90 initiativer, der skal styrke produktivitet og konkurrencekraft, oplyser finansminister Bjarne Corydon:
- Vi giver i dag erhvervslivet et kraftigt skub fremad, så vi kan få vores land helt ud af krisen.
- Vi lemper energiomkostningerne markant. Det giver virksomhederne styrke til at kæmpe om ordrerne på de internationale markeder. Samtidig sætter vi bredt ind for at gøre det lettere at være virksomhed i Danmark, og giver produktiviteten et tiltrængt løft, siger Bjarne Corydon.
Læs også: Finansministeriet: Mere end 90 initiativer skal trække Danmark helt fri af krisen
Samtidig er Venstre og regeringen enige om, at forhandlingerne om en beskæftigelsesreform med de øvrige partier i forligskredsen tager udgangspunkt i, at den nuværende struktur på beskæftigelsesområdet fastholdes uændret.
- Vi skal ikke skære ned i hjælpen til vores arbejdsløse men har aftalt at bruge pengene klogere og med større effekt, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Indsatsen styrkes blandt andet ved at målrette uddannelse mod jobåbninger på arbejdsmarkedet, og ved at styrke dialogen mellem virksomheder og jobcentre, oplyser parterne i en pressemeddelelse.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager forventer, at aftalen vil gøre det lettere og billigere at drive virksomhed i Danmark, hvilket skal styrke væksten.
Parterne forventer selv, at forståelsen om vækstplanen sammenlagt med de ønskede ændringer i beskæftigelsesreformen og to mindre vækstaftaler fra foråret vil øge væksten med mere end syv milliarder kroner i 2020.
Erhvervslivet er uenigt om vækstplanen
Rammeaftalen om den kommende vækstplan møder anerkendelse i dansk erhvervsliv, men nogle organisationer så dog gerne, at parterne havde været mere ambitiøse.
- Retningen er den rigtige, men man vinder ikke et kapløb ved at tage så små skridt. Vi havde gerne set en mere ambitiøs vækstplan til gavn for hele erhvervslivet og ikke kun udvalgte sektorer, siger direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv, i en kommentar.
Hos Landbrug & Fødevarer ærgrer man sig over, at regeringen ikke vil tage imod forslag om flere slagtesvin.
- De danske slagterier står med knivene parat, og de danske svineproducenter er også parate til at skabe endnu mere vækst og arbejdspladser i vores fødevaresektor, siger direktør Søren Gade.
Men hos Dansk Metal glæder man sig over, at aftalen vil hæve produktiviteten, og Dansk Industri er ligeledes positiv:
- Der er slet ingen tvivl om, at aftalen her vil styrke danske virksomheders evne til at konkurrere og trække ordrer hjem til Danmark, siger direktør Karsten Dybvad i Dansk Industri.
Som en del af aftalen har Venstre, der tidligere har udtrykt ønske om at lette skatten i bunden, accepteret en højere bundskat for at komme af med brændeafgiften. Det fremgår ikke af aftaleteksten, hvor meget bundskatten sættes op, men ifølge Ritzaus oplysninger hæves bundskatten med 0,28 procentpoint.
De Konservatives formand, Lars Barfoed, fastslår lige ud, at han ikke vil støtte et forslag, der hæver marginalskatten for danskerne:
- Det Konservative Folkeparti går ikke ind for at hæve skatterne - tværtimod så ønsker vi at sænke dem for både borgere og virksomheder. Det skal være billigere at være dansker - ikke dyrere, skriver Lars Barfoed på Facebook med slet skjult reference til Venstres eget slogan.
/ritzau/
